Polina Davydenko / Knuste sedimenter

Polina Davydenko arbejder primært med fotografi, video og installation. I sit arbejde berører hun emner, der ligger hende personligt nær – hvad enten det er landskab, hjem, migration og i de seneste år primært krigen i Ukraine. Selvom hun har boet i Tjekkiet siden barndommen, vender hun regelmæssigt tilbage til sin hjemby Dobropillia i Donetsk-regionen og observerer, hvordan mennesker og deres dagligdag, samt steder præget af destruktiv krig, ændrer sig.

På udstillingen Knuste sedimenter kommunikerer Davydenko med beskueren gennem et par videoer og en objektinstallation. Den første video blev skabt under Polinas studier på Brnos FAVU. Med stemmen fra udvundet kulstof fortæller den om dagligdagen i Dobropillia, en by defineret af sort kulminedrift. Den sammenligner det med begivenhederne i en bikube, med bier, der, selvom de producerer honning, kun får en sød erstatning for den. Selvom kul er allestedsnærværende, virker det som om ingen længere opfatter det. Det er til stede som støjen fra minetårne, som en stille piben i ørene, som vi kun hører, når vi fokuserer på det, ligesom tvivl i øjeblikke, hvor vi tænker over, hvad vi laver og til hvilken pris.

Den anden video blev skabt i sommer. I den vender Davydenko, som kunstner og krigsreporter, for utallige gange tilbage til kendte steder i Donetsk-regionen for at dokumentere forandringerne i det lokale landskab og dets indbyggere, der befinder sig i krigens brændpunkt. Selvom de lokales liv har ændret sig radikalt siden før krigen, og de er tvunget til at tilpasse sig den aktuelle situation, observerer Polina alligevel nogle paralleller. Deres skridt, som før krigen, fører ned under jordens overflade. Ikke ned i miner, som minearbejderne måtte forlade i hast, men ned i skyttegrave og underjordiske skakter, hvor de søger ly fra fare, mens frontlinjen rykker frem i den ene eller den anden retning og efterlader irreversible spor på landskabets ansigt, tomme hjem og arrede menneskeskæbner – graver dybt ned i de ophobede sedimenter af jord og hukommelse.

Davydenko er interesseret i, hvad steder, som vi har et dybt forhold til, kan bevare i sig selv, trods intervention fra en destruktiv ydre kraft. Hendes arbejde er følsomt og poetisk, men åbner samtidig op for foruroligende emner og stiller grundlæggende spørgsmål, der berører os alle. Hvordan ser vi på billeder af krig? Hvad fortæller de os, og hvordan påvirker de os? Er der forskel mellem dem, medierne præsenterer for os, og personligt vidnesbyrd transformeret til et kunstnerisk udsagn?

Kurator: Nina Moravcová Grafisk design: Lukáš Matouš Projektet er realiseret med økonomisk støtte fra MKČR.