Anna-Eva Bergman (1909–1987) hører til de betydelige norske kunstnere i det 20. århundrede. Med en overblikspræsentation af hendes værker fra 1930 til 1970 viser Berlinische Galerie nu for første gang i Tyskland en omfattende præsentation af hendes værk. Omkring 40 malerier og grafiske arbejder tegner udviklingen af en kunstner, der med stor konsekvens fandt et uforveksleligt billedsprog.
Udstillingen følger de centrale stationer i hendes produktion: fra tidlige humoristiske illustrationer og samfundskritiske tegninger til de storformede abstrakte landskaber, med hvilke Bergman fra slutningen af 1950'erne opnåede international anerkendelse. Værker af Anna-Eva Bergman kunne blandt andet ses på documenta II i Kassel og på Biennalen i São Paulo. Norges karge natur blev for hende udgangspunkt for en stadig voksende abstraktion. I hendes senere arbejder træder virkningen af struktur, komposition og farve i forgrunden. Brugen af bladmetal giver mange af hendes malerier en særlig atmosfærisk glans.
Especielt i årene 1946 til 1952 fornyede Bergman sin kunstneriske position med eksperimenterende kraft. Også Berlin er i denne periode en del af hendes biografi: I 1952 rejste hun til Vestberlin, udstillede her sine nyeste værker, besøgte kunstkritikeren Will Grohmann (1887–1968) og knyttede kontakter til fremstormende vesttyske kunstnere.
Udstillingen tilblives i tæt samarbejde med Fondation Hartung Bergman i Antibes. I traditionen fra Verborgenen Museums sætter Berlinische Galerie hermed fokus på en kunstners værk, der i Tyskland indtil nu kun er lidt kendt.
Udstillingen står under protektion af Laila Stenseng, Kongeriget Norges ambassadør i Tyskland.

Anna-Eva Bergman
18. mar. – 2. aug., 2027





