Tomáš RAJLICH: Fra umiddelbar nærhed

Den ekstreme intensitet af malerisk modernisme udmærkede sig globalt i 1970'erne med udstillingen Fundamental Painting på Stedelijk Museum i Amsterdam (25. april 1975 – 22. juni 1975), som omfattede Rajlich blandt 18 amerikanske og europæiske kunstnere (Robert Ryman, Agnes Martin, Robert Mangold, Gerhard Richter og andre). Rajlichs værk fra 1970'erne og hans samtidiges værk, i sin maksimalistiske æsteticisme, afslutter på en måde den modernistiske kunstneriske udvikling, der begyndte i anden halvdel af det 19. århundrede; dog var intentionen og den kunstneriske kapacitet af disse tendenser langt fra udtømt.

Dette demonstreres netop af Rajlichs videre udvikling, defineret ikke kun af en udvidelse af farver, men også af en vis distance og post-konceptuel legesyge, hvormed han også accepterer kromatisk ubundne "readymade"-materialer i sit arbejde.

Det er muligt at diskutere, om vægten på reduktion, intellektuelt potentiale og æstetisk minimalisme skabte en vis kløft mellem publikum og kunstnerne i 1970'erne; i hvert fald var det dog klart, at denne kunstneriske fase ikke kun var en kunstnerisk nødvendighed, men også en periode, hvis arv, stadig levende, vi konstant vender tilbage til. Og ikke ud fra et behov for historisk rekognoscering, men på grund af den overraskende opdagelse af dens effektivitet, kvalitet, intellektuelle brillans og abstrakte udtrykskraft. Og som Rajlich viser, er det stadig muligt at arbejde med dette materiale som med aktuel og levende kunst.

Rajlichs værk er repræsenteret i mange offentlige samlinger, for eksempel: Stedelijk Museum Amsterdam, Gemeentemuseum (i dag Kunstmuseum) Haag, Museum Boijmans Van Beuningen Rotterdam, Museum of Modern Art i New York, MNAM/Centre Pompidou i Paris, SMAK i Gent, National Gallery of Canada i Ottawa, National Gallery Prague. Fra 1999 til 2002 var Rajlich gæstekunstner i ateliererne på MNAM/Centre Pompidou i Paris. Siden 2010 har han boet og arbejdet i Prag og i Italien nær Gardasøen.

Martin Dostál