Torkwase Dyson

Torkwase Dyson omdanner stueetagen i Kunsthaus Bregenz til rammen om en rumfyldende arkitektonisk-skulpturel intervention. To sorte sejllignende elementer deler Peter Zumthors foyer. Det ene svæver spændt mellem loft og gulv, det andet, en stejl trekant, rører næsten gulvet med spidsen og rager op gennem loftet til etagen ovenover – en elegant kile, et faldende blad, en monumental revers. Skulpturen af sort træ stræber tilsyneladende fjerlet opad og deler stueetagen, markant som en barriere.

Disse former, som Torkwase Dyson kalder „Hypershapes“, er forankret i teorien om Black Compositional Thought. De er udtryk for sorte menneskers selvbestemte emancipation fra Nordamerikas geografi, præget af slaveri helt frem til i dag. Skulpturernes tilstedeværelse skærper sanserne for ens egen krops position i rummet. Værkerne stiller spørgsmål om perception, lyd og proportioner. Der opstår en imponerende rumlig poesi, hvor afstande og bevægelser, blikke og blokader samt forestillinger om masse, mål og afstand bliver mærkbare.

Torkwase Dyson, der stammer fra Chicago og i dag bor i Upstate New York, studerede sociologi og maleri. Hendes arbejde bevæger sig mellem forskellige kunstneriske udtryksformer. Hun kombinerer skulptur, arkitektur, tegning og maleri i værker, hvis former diskuterer infrastruktur, økologi, kapitalstrømme, migration, historie og fremtid.

Udgangspunktet for hendes kunstneriske praksis er hendes overvejelser om Black Geographies. Torkwase Dyson forstår ikke geografi som en neutral, fysisk given orden, men som en sammensmeltning af individuelle beslutninger, sociale magtforhold, historiske processer og politiske indgreb. Rum eksisterer aldrig bare. De planlægges, besættes, reguleres og tilegnes. I dem er altid indskrevet den komplekse problematik omkring ejerskab, tilhørsforhold, udelukkelse, men også skønhed, tekstur og improvisation. Spørgsmålet „Hvad er et rum?“ flytter Dyson dermed fra en fysisk definition til et historisk og dybt humanistisk perspektiv. Hvad betyder det at kunne bebo et rum? Hvem må opholde sig hvor, hvem må skabe rum, hvem kan bevæge sig frit på alle niveauer, hvem kontrolleres, begrænses eller udelukkes? Og kan slaveri, kolonialisme og kapitalisme i dag fortrænges af en økologisk politik, et stærkt socialt system og demokrati? Særligt betydningsfuldt er, hvordan sorte mennesker gennem historien og til i dag opfatter, bruger, ændrer og skaber frie rum.

De monumentale skulpturer af poppelkrydsfiner i Kunsthaus Bregenz er specielt fremstillet til udstillingen i Bregenzerwald. I en proces, der varer flere dage, farver Torkwase Dyson træet med en sort lasur. Dette skaber en indre mætning af materialet. Absorptionen af det sorte bliver en form for indskrivning i materialet. I et næste trin tilføjer Dyson værket med reducerede maleriske og tegneriske spor, inspireret af meditative vandreture, antikke stjernebilleder og minder.

Den samme teknik viser sig også i Torkwase Dysons bidrag til Venedig Biennalen 2026. I en hal i Arsenale grupperer hun monumentale sorte skulpturer, der minder om cirkeludsnit, deres skæreflader accentueres af farvet glas. Også her handler det ikke om geometri som en autonom form. Snarere skaber objekterne relationer mellem lys og materiale, krop og rum, bevægelse og begrænsning, indre og ydre.

Anden sal i Kunsthaus Bregenz er fuldstændig mørklagt. En stop-motion-animation og lyd udvider rummet. Akustik er – ligesom arkitektur – en form for rumlig indskrivning. Lyd har ingen klart afgrænset materiel form og har alligevel volumen, udstrækning og retning. Den strømmer gennem rummet, fylder tomme rum og gør mellemrum mærkbare. På en væg danner 34 små malerier partituren til dette lydlandskab. Som alle andre malerier i udstillingen er de skabt specielt til KUB og vises her for første gang. Sammen formidler lyd, billeder og animation karakteren af det ubestemte, det improviserede. Åbenheden og friheden i tingene forstår Dyson som en selvstændig kvalitet.

På øverste etage udfolder flere storformatmalerier i Kunsthaus Bregenz' unikke dagslys-situation deres særlige intensitet og lysstyrke. Det er elegiske og elegante kompositioner. Abstrakte elementer og lineære strukturer, der minder om passere eller nåle, synes at svæve i flydende omgivelser. Natblå eller sorte, de accentueres af geometriske mønstre og farvelag. Faktisk er de, ifølge Torkwase Dyson, abstraktioner af vandveje og infrastrukturer, der både var skuepladser for koloniale traumer og rum for opfindelse og befrielse.

KUB-udstillingen er Torkwase Dysons første institutionelle soloudstilling i Østrig.

Torkwase Dyson (*1973, Chicago) bor og arbejder i Beacon, New York. Hendes værker har været udstillet i forbindelse med Biennale Arte 2026 – In Minor Keys, Whitney Biennalen 2024, New York, den 12. Seoul Mediacity Biennale, den 35. Bienal de São Paulo, alle i 2023, og Sharjah Biennial 14, 2019. Soloudstillinger har blandt andet været afholdt på Pace Gallery, New York, 2026, 2022 og 2020, ‘T’ Space, Rhinebeck, New York, 2023, Hall Art Foundation, Schloss Derneburg, Tyskland, 2021, Serpentine Gallery Pavilion, Serpentine Galleries, London, 2021, og New Orleans Museum of Art, Louisiana, 2020. På bestilling fra Public Art Fund realiserede Dyson i maj 2025 sin første store lydinstallation i Brooklyn Bridge Park i New York med værket Akua. I 2025 designede hun for Costume Institute på Metropolitan Museum of Art, New York, designet til Superfine: Tailoring Black Style, 2025.