David Možný Nattevagt

David Možný er en fremtrædende skikkelse inden for nutidig tjekkisk billedkunst. Han startede oprindeligt med tegning og helligede sig derefter i lang tid digitalt genererede billeder, video, animation og objekter. I de senere år er han vendt tilbage til materialet, primært gennem stedspecifikke installationer, der i et bredere perspektiv reflekterer forholdet mellem menneske, by og system. Hans arbejde kan klassificeres inden for rammerne af rum- og teknologiorienteret kunst, der bevæger sig i skæringspunktet mellem digital simulation, arkitektonisk intervention og posthumanistisk æstetik.

Udstillingen med titlen NIGHT SHIFT består af en kompleks rumlig installation, der organisk vokser gennem hele Domu uměnís hovedudstillingsrum, og derved relativiserer eller forstyrrer dets arkitektoniske indretning. Inden for denne grundlæggende ramme – et modificeret miljø med steder, hvor orienteringen er vanskeliggjort – er yderligere selvstændige værker og delvise installationsenheder placeret, indholdsmæssigt følgende beslægtede betydningsniveauer. Allerede gennem relativisering og forstyrrelse af fundamentale sandheder, såsom vores opfattelse af rummet, dets opdeling eller fysiske afstande, berører Možný mange aktuelle samfundsmæssige emner og fænomener.

Kunstnerens og kuratorens udtalelser

"Efter den storformatinstallation Limbo Hardware, med hvilken vi succesfuldt repræsenterede Tjekkiet på Prag Quadriennalen i 2023, var tilbuddet fra Dům umění města Brna en stor udfordring for Pavel Švec og mig. Vi besluttede at præsentere fire dystopiske stedspecifikke installationer skabt af lokale ressourcer. Vi genbrugte praktisk talt alt, bortset fra vores egne tanker." — David Možný, udstillingens kunstner

"Når man taler om digital kunst, forestiller de fleste af os sig sandsynligvis en skærm, et computerbillede, en projektion eller en virtuel verden. David Možný har i lang tid bevæget sig i den modsatte retning. Han udspringer af digitale billeder og computerbaseret modellering, men resultatet af hans arbejde er i stigende grad noget, vi faktisk kan træde ind i. Noget, der optager plads, kommer i vejen for os, ændrer den måde, vi bevæger os på, og tvinger os til at opfatte selve miljøet anderledes end normalt." — Pavel Švec, udstillingens kurator

Hans installationer kan læses som materialiserede modeller af infrastruktur (ikke som et dokument, men som et abstrakt kondensat af systemisk logik), de kan også forstås inden for tendensen „expanded sculpture“, hvor skulptur bliver en situation, et miljø eller en struktur, der modificerer vores opfattelse af rummet. Det er vigtigt, at Možnýs værker ikke kun er formelt tredimensionelle, men udspringer af digital modellering, simulation og datalogik og først derefter realiseres som tredimensionelle strukturer, ved brug af specifikke materialer, hvis valg typisk henviser til den gradvise fortrængning af forarbejdningsindustrien af digitale teknologier – med andre ord samfundets digitale transformation. Hans installationer kan derfor også forstås som en slags „fremtidens arkæologi“ – som modeller af systemer, der både er et levn fra modernistisk tro og et symptom på dens forfald. I Možnýs seneste værker er der også en mærkbar svækkelse af det antropocentriske synspunkt. Den menneskelige figur forsvinder fuldstændigt eller reduceres til et element i en større mekanisme; mennesket er her ikke et mål for rummet, men snarere kun dets midlertidige besøgende. Možnýs værker kan således henføres til posthumanistiske tendenser, der i kunsten repræsenteres af for eksempel Pierre Huyghe, Mike Nelson eller Jesse Darling. I stedet for eksplicit politiske gestus eller ligefrem kritik satser Možný dog snarere på en fængslende æstetik af fascination for systemet, dets rytme og autonomi. Hans værker oscillerer således mellem beundring for teknologisk præcision og en latent bekymring for dens autonomi. Afgørende for ham er også den lokale ramme, der gør hans værker forståelige og autentiske og giver ham større konsekvens på det analytiske plan. Hans arbejde forbliver således altid forankret i den konkrete urbane erfaring i Centraleuropa – erfaringen med industrialisering, dens sene fase og den efterfølgende transformation efter 1989.

David Možný blev født i 1963 i Brno, hvor han senere, på grund af de dengang begrænsede muligheder og familietraditionen, studerede ved Det Pædagogiske Fakultet. Inden for billedkunsten er han således snarere autodidakt, og selvom han i løbet af sin kunstneriske karriere har deltaget i mange nationale og internationale gruppeudstillinger og shows og har modtaget en række priser for sine værker, forbliver han stadig snarere en enspænder. En skelsættende periode for hans arbejde var begyndelsen af det nye årtusinde og den dermed forbundne massive udbredelse af digitale teknologier, især personlige computere og den dengang let tilgængelige software til redigering af digitale fotos og video. I begyndelsen af denne æra arbejdede han på Brnos klubscene som VJ og realiserede projektioner til teaterforestillinger og sceniske oplæsninger. Hans tidlige værker var stærkt præget af æstetikken fra musikvideoer og computerspil, men også af videokunst, som på samme tid oplevede en noget forsinket opblomstring på den hjemlige scene.

Udstillingen afholdes under protektion af borgmesteren for den statutære by Brno, Markéta Vaňková, og landshøvdingen for Sydmæhriske region, Jan Grolich.

Hovedmediepartner for udstillingen er Česká televize.