Michal Cimala | Agat F1

Det grundlæggende fundament i værket af billedhugger, maler, designer og musiker Michal Cimala (født 1975) udgøres af en følsomhed og en sans for modstridende fænomener på tværs af nutidens kollektive og personlige virkelighed.

Begejstringen og rusen over hastigheden i tekniske og teknologiske forandringer, som skubber den menneskelige bevidsthed ind i nye oplevelsesdimensioner, afløses af træthed, skepsis og angst, der kalder på en pause og en refleksion over det, der unaturligt bliver overhalet. Mennesket fortaber sig i konfigurationer af sin egen fremmedgørelse og i et fald ind i et akausalt sort hul. Vi bliver stadig tydeligere opmærksomme på, at netop universet og den uorganiske natur konfronterer os med vores fysiske skrøbelighed og psykiske sårbarhed. Den menneskelige bevidsthed træder ind i acceleration­ens labyrint med håbet om, at vejen fører et sted hen. Set i et langsigtet perspektiv kan mennesket dog ikke konkurrere med sine egne opfindelser, der bygger på mekaniske principper for acceleration. Forholdet til tid viser sig her som en både formgivende og destruktiv kraft.

Michal Cimala sender dette budskab ud i verden gennem sine skulpturer og malerier, hvor metaforen for menneskelig tilstedeværelse forvandles til skarer af afsporede superhelte, der inficerer rum-tiden og selv bliver til fossiler og postprodukter af overmalet erindring. Nye idoler, kulter og ritualer dør, før nogen overhovedet lægger mærke til dem. Eksperimentet menneske synes at være sluppet ud af kontrol.

Udstillingens titel henviser til strukturen i en opskåret agat, der mellem skal og kerne tegner en gentagen cirkel af linjer (som årringe), og som i sin abstrakte forkortelse kan minde om en Formel 1-bane. Mineralet som en udtaget, i sig selv lukket geologisk situation provokerer både med sin skønhed og med tilstedeværelsen af en anden tidsdimension end den menneskelige. Det bliver en metafor for en anderledes erfaring, som åbner sig for os i en tid, hvor det menneskelige spor forsvinder i tempoet i sin egen overmaling. En posthistorisk epoke, der ikke tager historien alvorligt, mister kontrollen, også over sig selv.

Kuratoren for udstillingsprojektet er Petr Vaňous.