Palæsinteriører

Den permanente udstilling på Muzeum Tradycji Szlacheckiej i Waplewo Wielkie præsenterer palæsinteriører, i tråd med de oprindeligt indrettede rum fra de tidligere ejeres tid, familien Sierakowski med våbenskjoldet Ogończyk, og deres forfædre. Waplewos interiører udstråler atmosfæren fra et adelssæde, hvis ejere, i overensstemmelse med tidens ånd, betragtede deres hjem ikke kun som et familiefristed, men også som en oase for polskhed på et område under den preussiske besætter, og som en erstatning for et museum, en institution der hævede niveauet for viden om kunst og formede den nationale identitet.

Forhallen henviser på en fri måde til forhallerne i danzigske interiører. De udstillede jagttrofæer, både hjemlige og eksotiske, som vidner om den jagtret ejerne havde, inviterer til adelssædet og indleder rundvisningen i den repræsentative del.

Billardværelset, et af tre opholdsværelser indrettet i en enfilade, viser møbler til spil: et skakbord og et bridgebord med udfoldelig plade. Med udgangspunkt i beretningen fra Andrzej Sierakowski, søn af de sidste ejere, er væggene udsmykket med familieportrætter, som takket være museets samlinger og gaven fra Izabella Sierakowska-Tomaszewska, den sidste af slægten Sierakowski, vendte tilbage til forfædrenes sæde. Et af de mest værdifulde portrætter er Stanisław Sołtans portræt, malet af den fremragende portrætmaler Jan Chrzciciel Lampi.

Den hvide sal, der fungerer som salon, udstiller europæisk malerkunst. Malerier af forskellige kunstnere og genrer, hængt i tre rækker, dækker hele vægge i overensstemmelse med modet i anden halvdel af 1800-tallet. Takket være den sidste af slægten Sierakowskis generøsitet er væggene for det meste prydet med lærreder fra den tidligere Waplewo-samling. Rigt dekorerede spejle med store glasplader giver et repræsentativt præg, velegnet til baller og festlige selskabelige sammenkomster.

I Danzig-salen er, som navnet antyder, hovedsagelig udstillet danzigske møbler, elbląske håndværksprodukter og hollandske skabe, der engang blev anset for værker af danzigske håndværkere. Med henvisning til ideen om at beskytte det danzigske håndværk lod Maria z Sołtanów Sierakowska installere fronterne af gamle danzigske skabe i stedet for dørene til spisestuen og biblioteket. Her kan man også beundre et originalt loft fra 1896 og en historisk pejs fra 1600-tallet, som Sierakowskierne erhvervede fra rådhuset i Elbląg.

Hjørnestuen er et eksempel på et værelse indrettet i stilen omkring år 1800. Væggene fik betræk af stof efter mønstre fra den periode, hvortil møbler i en lignende æstetik svarer. Interiøret er opkaldt efter Marianna z Granowskich Lubomirska, som støttede Sierakowskierne med sin arv. I stuen blev der engang udstillet et votivgave til en velgørende moster, en skulptur der forestillede hende, og malerier fra hendes samling, hvoraf et billede af Kristus overlevede (udstillet i stuen).

I spisestuen efterligner dørene til buffeten, ligesom i Danzig-salen, døre der engang var lavet af et gammelt danzigsk skab. Væggene er ifølge erindringerne fra husets beboere og gæster på Waplewo dekoreret med kongelige portrætter, som inspirerede de spisende til samtaler om Rzeczpospolitas ærefulde fortid. I rummet udstilles værdifulde eksempler på porcelæn fra Meissen, Wien og Berlin samt originale damaskdug med våbenskjoldet Ogończyk.

Herre- og damesovværelserne samt kontoret og kancelliet kaldet Våbenkammeret, placeret i den private del af herregården, er udstyret med hverdagens genstande. Her ser vi sengetøj pyntet med den rangkrone, der tilkom grevelige familier, toiletsæt, natpotter, som i fravær af kloakering tjente den daglige hygiejne, samt skrivebordsudstyr og blækhuse, uundværlige i den daglige forvaltning af godset, og andagtsgenstande. Værelserne er dekoreret med papirtapeter i stilen fra anden halvdel af…