30 % Mælkebøtte

Mælkebøtten – som blomst, botanisk vækst, kulturelt symbol og æstetisk fænomen – besidder styrke og stille mod. Ubemærket og dog udholdende tilpasser den sig radikalt, vender tilbage og yder modstand. Under titlen 30 % Mælkebøtte samler udstillingen i Kunsthaus Graz mere end 35 værker, der dedikerer sig til blomsten og dens direkte forbindelse med mennesket – mennesket deler ca. 30 % af sit genetiske materiale med blomsten – med enkelte udlån fra Universalmuseum Joanneums samlinger. I værkerne møder vi melankolien af en smuldrende nutid. Samtidig tager de os med på en rejse ind i blomstens velkendte, smukke og berusende æstetik og dens udtryk for livsglæde. Det handler om gentagen ankomst, symbiotisk samarbejde og afsked: poetisk, politisk og økologisk.

Mælkebøtten fungerer både som et forbillede for adaptiv styrke og som et sprog, der tales af alle. I floriografiens ånd – blomsternes historiske sprog – bliver den til en transkulturel gestus af anerkendelse og kommunikation: overset, men vedholdende og smuk. Som en blomst i udkanten, på enge og i haver tilbyder den et symbolsk vokabular, der modsætter sig normgivende indsnævring, taler i hverdagssprog, besidder helbredende kræfter og let tiltrækker bestøvende insekter med solens strålende farve. Udstillingen bygger både på konceptet om "entanglement" og på filosofiske og økologiske rammekoncepter om den "æstetiske offergave" (Elaine Scarry) og "kritisk hybriditet" – og forbinder sig derved også med udstillingen Hybrid Pleasures. Helen Chadwick supported by Liesl Raff på øverste etage, hvor produktive og provokerende former for en flerkontekstuel hybriditet bliver temaet. "Entanglements" eller sammenfletninger, som formuleret af tænkere som Donna Haraway, Karen Barad og Timothy Morton, forstås både som politisk og kolonialt ladede og som art- eller køns-overskridende. Når Haraway skriver: "Vi vil eksistere sammen eller slet ikke", gælder det om at spore disse forbindelser og bruge erkendelserne til en retfærdig fremtid.

Midt i økologiske kriser, koloniale eftervirkninger og digital acceleration kræver 30 % Mælkebøtte nye former for opmærksomhed – afstemt med det, der langsomt vokser, kræver tid og stille vender tilbage. Blomsten i sig selv, men også mælkebøtten med dens spredende frø, dens naturlige helbredende kraft og dens fællesskabsopblomstring legemliggør dette princip om en etisk livsstil i sameksistens.

Med bl.a. Iris Andraschek, Suzanne Anker, Karl Blossfeldt, Andrea Bowers, Viltė Bražiūnaitė & Tomas Sinkevičius, Claude Cahun, Regula Dettwiler, Spencer Finch, Barbara Frischmuth, Anita Fuchs, Yevhen Holubentsev, Sanja Iveković, Anna Jermolaewa, Markus Jeschaunig, Claudia Larcher, Jonas Mekas, Joiri Minaya, Ryts Monet, Alois Neuhold, Agnieszka Polska, Anna Ridler, Ugo Rondinone, Martha Rosler, Sonya Schönberger, Nina Schuiki, Elfie Semotan, Petr Štembera, Alexander Stern, Thomas Stimm, Michael Stusser, Neja Tomšič, Dirck van Rijswijk, Anna Zemánková og yderligere udlån fra samlinger inden for kulturhistorie, naturvidenskab eller litteratur udfolder udstillingen sig som en flerkontekstuel konfrontation med blomsten, dens tilskrivning og dens tiltrækningskraft.

Projektet er en del af samarbejdsprojektet BLOOM, der fra forår til vinter 2026 vil forbinde Universalmuseum Joanneums lokationer.