Arkitekturens Forbindelser III

Hvem tændte deres arkitektoniske gnist, hvem har inspireret dem mest, hvem bygger de selv videre på? Tre internationalt berømmede arkitekter folder sig ud i en personlig hyldest til deres forbilleder i faget.

Den tredje udstilling i serien Arkitekturens Forbindelser fokuserer på arkitektens forbindelse til sit eget fag. Og dermed på, hvordan inspiration fra andre arkitekters arbejde, tanker og filosofier kan udmønte sig i udviklingen af helt ny arkitektur – enten i konkret og synlig form eller som en underliggende ideologi.

Toyo Ito (Japan, f. 1941), Kjetil Trædal Thorsen (Norge, f. 1958) og Lina Ghotmeh (Libanon, f. 1980) repræsenterer tre generationer af arkitekter med vidt forskellig kulturel baggrund, men alle med en imponerende, international karriere.

I udstillingen drager Ito, Thorsen og Ghotmeh på sporet af arkitekter, som de føler sig særligt forbundet med. Fagfæller, som tændte deres egen arkitektur-passion, har været med til at forme dem, og som de stadig ”tænker med” i deres praksis.

Forbindelserne mellem disse tre arkitekters eget værk og deres inspirationskilder er således omdrejningspunkt for udstillingen og vises gennem såvel rumlige installationer, modeller og diverse medier.

Toyo Ito har som sit referencepunkt valgt at pege på Charles-Édouard Jeanneret (1887-1965), bedre kendt som Le Corbusier. Den fransk-schweiziske arkitekt, designer, maler, byplanlægger og forfatter, er alment anerkendt som en af den moderne arkitekturs helt store pionerer. Ito er særligt optaget af Le Corbusiers projekter i Chandigarh i Indien.

Kjetil Trædal Thorsen har i forbindelse med udstillingen ønsket at fremdrage to forbilleder, begge franske. Claude Parent (1923-2016), der i både praksis og teori brød med den modernistiske retning i Frankrig og søgte nye rumligheder ved at arbejde med forskydninger, vippede volumener og fragmenterede plantegninger og Paul Virilio (1932-2018) – kulturteoretiker, byplanlægger, arkitekt og æstetisk filosof – som er bedst kendt for sine skrifter om teknologiens udvikling i forhold til hastighed og magt.

Lina Ghotmeh har også valgt at pege på to inspirationskilder: Egyptiske Hassan Fathy (1900-1989), der både var arkitekt, kunstner og digter og en stærk fortaler for at anvende før-industrielle byggemetoder og for en æstetik, der i stedet for vestlig indflydelse søger tilbage til mere klassiske, muslimske traditioner. Dertil den irakisk-britiske stjernearkitekt Zaha Hadid (1950-2016), der regnes for en af de vigtigste og mest indflydelsesrige figurer overhovedet i vor tids arkitektur.

Louisianas udstillingsserie Arkitekturens Forbindelser fokuserer på, hvordan arkitektur er forbundet til videnskab og forskning inden for en lang række andre vidensfelter som f. eks biologi, neuroscience og antropologi, og altså denne gang arkitekturen selv.

Seriens første udstilling ‘Levende Strukturer’ blev vist i 2024-2025 og introducerede tre tegnestuer – ecoLogicStudio, Atelier LUMA og Jenny Sabin Studio – der arbejder i krydsfeltet mellem algoritmer og natur for at udvikle metoder, der revurderer spørgsmålet om bæredygtig arkitektur og klimahensyn. Læs mere om udstillingen her.

Seriens anden udstilling ‘Memoryscapes’ blev vist i 2026 og havde fokus på arkitekturens forbindelser til begreber og tankesæt, som kendes fra antropologien, arkæologien og geologien. Her kunne man møde de to tegnestuer DnA_Design and Architecture (Beijing) og ATTA – Atelier Tsuyoshi Tane Architects (Paris). Læs mere om udstillingen her