Permanente udstillinger på Volkskunstmuseum

Det prekære liv

Komplikationer under fødslen, uforklarlige sygdomme eller en arbejdsulykke – livet i den præmoderne tid bød på mange farer og var præget af bekymringer og angst. Både religiøse og magiske midler og ritualer skulle beskytte mod alt uheld. Et gudfrygtigt og lastefrit liv blev anset for en garanti for at tilbringe „livet efter døden“ i himlen i stedet for at vente i „skærsilden“ på „dommedag“. Udstillingsområdet „Prekære liv“ undersøger forestillinger om dødsriget samt strategier for at håndtere alle mulige trusler mod livet. De viste genstande viser, at tro og magi ofte gik hånd i hånd. Til afværgelse af ondt og sygdom findes på en babywiege i indgangsområdet både Maria- og Kristusmonogrammet samt Drudenfuß. Og på en rosenkrans hænger ved siden af en relikvie en „Neidfeige“ som beskyttelse mod det onde blik. Et håndklædeholder fra anden halvdel af 1600-tallet viser på den ene side en smuk prinsesse og på den anden et magert skelet. „Memento mori“ som denne fulgte den religiøst-filosofiske tanke om vanitas og mindede mennesket om tilværelsens forgængelighed.

Erb-Gut. Studiesamling

Være sig rigt udsmykkede slibesten fra Fassatal, filigranarbejder i horn fra Sterzing eller detaljeret bemalede træskrin fra Zillertal – kernesamlingen i Tiroler Volkskunstmuseum opstod som reaktion på den indtrængende industrialisering. Tiroler Gewerbemuseum, grundlagt i 1888, lagde vægt på særligt højkvalitative, kunstfærdigt fremstillede eller særligt gamle genstande. De indsamlede genstande skulle nemlig ikke alene være inspiration og forbillede for kunsthåndværket i Tirol, men også fremvise dygtighed, flid og idérigdom i det hjemlige håndværk. Oprindeligt samlet af indkøbere og antikvitetssamlere i den nuværende Europaregion Tirol-Südtirol-Trentino, findes i udstillingsområdet „Erb-Gut. Studiesamling“ et stort antal genstande om emnerne husindustri, håndværk, ægteskab og arveret.

Stuben: Min og alligevel ikke min

Hvad enten det drejede sig om møder, festligheder eller mindehøjtideligheder – stuber dannede først på borge og i klostre, senere i borger- og bondehuse, centrum for husligt liv. Den i træ byggede stue med en ovn, der kunne fyres udefra, nævnt første gang i dokumenter i Tirol i det 12. århundrede, blev efter 1500 også hovedopholdsrum i bondehuse. De stuber, der udstilles i Tiroler Volkskunstmuseum, blev købt som antikviteter i begyndelsen af det 20. århundrede og indbygget ved museets åbning i 1929. Ved indkøbet lå hovedvægten – ligesom ved kernesamlingen – på alder og kvalitet. Der ses derfor 14 repræsentative stuer, for det meste fra kroer eller herregårde. Størstedelen stammer fra Sydtirol og Trentino, kun tre kommer fra Nordtirol. For at tegne deres udvikling findes på første sal gotiske stuer og på anden sal stuer fra renæssancen til rokokoen.

Dragter: Skin og væren

I udstillingsområdet „Skin og væren“ ses 48 træfigurer, som Virgil Rainer fra Osttirol udskar til åbningen af Tiroler Volkskunstmuseum i 1929 til den såkaldte „dragtsal“. Sammensætningen af de viste dragter fra slutningen af 1700-tallet til slutningen af 1800-tallet fulgte dengang en topografisk orden, altså en inddeling efter dale. De farverige festdragter blev i slutningen af 1800-tallet populære blandt dannet borgerskab. Deres romantiske blik på den landlige befolkning førte til forsøg på at genoplive og fornye de såkaldte „folkedragter“. Fotostudiet, der i indgangsområdet til den permanente udstilling blev rekonstrueret efter historiske forbilleder fra tiden…