Fransk og dansk skulptur 1800-1920

Samlingen af fransk og dansk skulptur afspejler Glyptotekets stifter Carl Jacobsens passion for skulpturens fortællende kraft i form af storladne, dramatiske skildringer af mennesket og dets grundvilkår.

I Frankrig arbejdede billedhuggerne ud fra traditionen på det franske kunstakademi og akademiets censurerede kunstudstilling, Salonen i Paris. Karakteristisk for salonskulpturen er sanselighed, melodrama og patos, der ofte gennem allegoriske fremstillinger gør skulpturen til symbol på uhåndgribelige stemninger og begreber. Især i sidste halvdel af 1800-tallet var salonkunsten udtryk for den etablerede, akademiske smag, men fra omkring 1900 blev den af mange opfattet som forældet.

For Carl Jacobsen var salonskulpturen med dens særlige udtrykskraft og tekniske virtuositet noget af det fineste inden for billedhuggerkunsten siden antikken. I Danmark arbejdede billedhuggerne i tråd med traditionen på de europæiske kunstakademier.

Typisk for perioden er billedhuggerkunsten i Glyptotekets samling skabt på baggrund af akademiske og kunstneriske idealer og normer for skulpturens form, indhold, udtryk og virkning, især baseret på kunst fra den græske og romerske oldtid. De foretrukne motiver var historiske, mytologiske, religiøse eller litterære emner, skildret i retning af det psykologiske, moralske eller sentimentale.

Antikke myter og bibelske fortællinger var især en rig kilde til motiver. Portrætbuster, monumenter og mindesmærker med heroiske skildringer af historiske og samtidige personligheder var også udbredte.

Samlingen af fransk og dansk skulptur 1800-1920 kan opleves i salene på hver side af Vinterhaven, sal 35-37 og 43-45.

Den franske billedhugger Jean-Baptiste Carpeaux var den mest fremtrædende billedhugger under Det andet Kejserdømme i Frankrig (1852-70). Med kejserlig anerkendelse var adgangen til den købestærke elite banet, og Carpeaux portrætterede flere fra dette samfundslag.

Foruden to af Carpeaux’ hovedværker, Dansen og Ugolino og hans sønner, rummer Glyptotekets samling blandt andet en lang række portrætbuster, der forestiller nogle af de mest betydningsfulde personligheder i hans samtid.

Carpeaux’ evne til at fange det levende og spontane ses især i det særlige smil, som mange af hans figurer har.

Jean-Baptiste Carpeaux’ værker kan opleves i sal 41-42.

Forvredne kroppe, ufærdige, grove overflader og fragmenterede figurer fylder i den fransk kunstner Auguste Rodins univers. Rodin åbnede skulpturen for uendelige betydninger, og der er ingen fastlåste fortællinger eller forklarende symboler i værkerne.

Rodin eksperimenterede med sine værker ved at lade dem forstørre, sætte sammen på nye måder eller at give dem nye titler. Disse forskydninger er en nøgle til at forstå hans kunstneriske praksis. Glyptotekets samling rummer nogle helt unikke Rodin-skulpturer.

Samlingen har blandt andet enestående marmorversioner og helt særlige udgaver af gipsværker, hvor støbningen og spor af efterbearbejdning stadig er synlige.

Auguste Rodins værker kan opleves i sal 33-34.