Rør ikke!

Hvordan kan farveteksturer „føles“ med øjnene? Er billedets overflade virkelig ru – eller snyder den bare? Denne udstilling er dedikeret til den sanselige oplevelse af billeder, helt uden fysisk kontakt. Værkerne imponerer ikke kun med deres visuelle tilstedeværelse, men også med den måde, deres materialer stimulerer fantasien på. De åbner en ny dimension af perception, hvor det ikke kun handler om at se, men også om mentalt at udforske materialerne og teknikken.

I det 20. århundrede gennemgår kunsten en betydelig forandring: kunstnere griber i stigende grad til hverdagslige materialer. Ud over kostbar oliemaling, bladguld eller fresko finder tekstiler, papmaché, træstykker eller latex vej ind i kunstnerisk praksis. Det værdifulde, aura-fyldte og varige – længe centrale kvaliteter ved kunst – begynder at vakle. Denne udvikling fører til en fundamental genvurdering af materialitet og til en udvidelse af det klassiske panelmaleri.

Adolf Frohner eksperimenterede tidligt med collage-lignende billedudvidelser og udviklede heraf sine „materialebilleder“. Værket fra 1960 udstillet på Forum Frohner bærer denne titel bevidst.

Rudolf Polansky driver denne proces til det ekstreme. Siden 1990'erne har han foretrukket at bruge industrielle materialer: plexiglas og akryl, aluminium, spejlfolie eller pap. Han fjerner deres oprindelige funktion og samler dem med kunstharpiks, silikone, tråd, maling eller pigmenter til nye strukturer og assemblages. Der opstår overflader fra blanke over matte til spejlende, med komplekse teksturer og effekter. Hans centrale værkserie „Reconstructions“ åbner et visuelt felt, der inviterer beskueren til at fordybe sig i materialiteten, udforske dens spor og overflader og reflektere over rum, funktionalitet og betydning.

Jakob Gasteiger bruger farve som et plastisk, skulpturelt materiale. Med en tandspartel påfører han den tykt på lærredet. Farven bliver selv rum, overflade, objekt. De reliefagtige strukturer kan „føles“ med øjnene.

Udstillingen præsenterer et fint udvalg af værker, hvis materialekombination vækker ønsket om at røre ved dem – men netop det er forbudt på museet. Kunstnerne leger med overfladens og illusionens effekt. De udvider det traditionelle panelmaleri og fotografiet med forskellige materialer eller hyperrealistisk bedrag. I modsætning til forårsudstillingen i Forum Frohner må kunstværkerne i denne udstilling ikke røres.

Museer og udstillingssteder bevarer kunst og kulturarv, forsker i deres betydning og gør dem tilgængelige for alle. Enhver berøring af malerier, dokumenter, fotografier, genstande osv. kan forårsage skader gennem fingeraftryk, fugt eller slid. „Ikke-berøring“ er en foranstaltning for at sikre værdifulde, følsomme og historisk vigtige genstande for kommende generationer.

Kunstnere: Bettina Beranek, Max Boehme, Tone Fink, Adolf Frohner, Jakob Gasteiger, Rudolf Goessl, Rudolf Polanszky, Wolfgang Raffesberg, Clemens Wolf

Kurator: Elisabeth Voggeneder