Neuro-Bionik

Forbindelser mellem biologiske systemer og kunstige teknologier hjælper os med bedre at forstå vores hjernes funktioner. For eksempel har hjerne-computer-grænsefladen potentiale til at forbedre rehabiliteringen af neurologiske patienter.

Hjernen er et fascinerende organ. I hundredvis af år har forskere studeret vores hjerne for at finde ud af, hvordan alle vores bevidste og ubevidste funktioner styres, hvordan vi føler og opfatter, tænker og træffer beslutninger. Fantastiske, bedre og dårligere fungerende apparater er blevet udtænkt for at lære mere og mere om hjernens funktion.

Ligesom inden for andre teknologiske områder er der også sket meget inden for neurologien på det seneste. Måleinstrumenterne bliver mere præcise, nye visualiseringsmetoder opfindes, og det er muligt målrettet at påvirke stadig mindre cellestrukturer. Det er endda muligt at kommunikere med komapatienter, og der gøres forsøg på at finde årsagerne til sygdomme som Alzheimers og de store mysterier om intelligens og bevidsthed.

Resultaterne fra neurovidenskaben har længe været en inspiration for forskningsområdet kunstig intelligens. Mange maskinlæringsmodeller er vagt baseret på menneskelig fysiologi. Den såkaldte konnektomforskning undersøger hjerner og nervesystemer hos levende væsener og kan allerede digitalt efterligne dem hos simple organismer som fluer og orme og overføre dem til robotiske systemer. Resultaterne af denne forskning giver håb om afgørende gennembrud inden for kunstig intelligens: efterligninger af biologiske nervesystemer lærer generelt meget hurtigere og mere effektivt end traditionelle maskinlæringsmodeller.

Selvom vi gør hurtige fremskridt inden for neurologien og den biologisk inspirerede maskinintelligens, er den menneskelige hjerne i alt stadig mange gange mere kraftfuld end dens maskinelle modstykke.