Conrad Shawcross: Mekanismens skygger

Victoria Miro har den glæde at præsentere Mekanismens skygger, en udstilling med Conrad Shawcross, der omfatter debuten af et betydningsfuldt nyt værkkompleks, Time Pebble, og en fordybende, multisensorisk installation af kunstnerens hyldede serie, Slow Arc inside a Cube.

‘Jeg har længe været fascineret og betaget af tiden, og jeg er altid begejstret over den måde, den ubarmhjertige fremmarch i moderne videnskab konstant opbygger og nedbryder vores virkeligheder. Med denne nye serie har jeg forsøgt at finde en måde at visualisere forestillinger om det allertidligste univers geometrisk’ – Conrad Shawcross

Inspireret af kort og diagrammer fra kosmologi og fysik undersøger serien Time Pebble paradokset i at forsøge at forestille sig universet udefra. Værkerne i udstillingen, der er udviklet over mange år, er strålende former, der fra ethvert synspunkt synes at udsende og bryde lys. Ideen tog sin begyndelse i kunstnerens kunstneriske pilgrimsrejse i 2005 til Holmdel ‘Big Ear’ i New Jersey. Dette ikoniske radioteleskop registrerede utilsigtet den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling (CMBR) fra Big Bang og leverede vigtigt bevis for denne teori ved at muliggøre fremstillingen af ovale kort over den restvarme, som begivenheden efterlod.

Med disse kort som inspiration har Shawcross forsøgt at gengive universets fødsel i skulpturel form. Hvert værk er gennemboret af en konstellation af huller og består af tusindvis af indbyrdes forbundne plader. Hans nylige residency ved University of Nottingham, hvor han fulgte banebrydende undersøgelser af det tidlige univers og sammensmeltning af sorte huller, har yderligere præget værkernes form og begrundelse. De sigter mod at fremkalde det intense, flygtige øjeblik i denne hurtige ekspansion, hvor universet teoretisk udvidede sig fra en uendelig lille singularitet til en ubegribelig vidde.

Om disse idéer siger Shawcross: ‘Der findes så få data fra dette afgørende øjeblik i tiden, at videnskaben og vores fantasi tvinges til i fællesskab at drømme om, hvordan og hvorfor denne voksende singularitet opstod og blev universets generative punkt. Det antages, at næsten alle de galakser og stjerner, der findes i dag, blev født inden for denne indledende ekspansion.’

At udnytte lysets, skyggens og bevægelsens finurligheder til at undersøge begreber om tid, rum og filosofi har længe været en tradition i Shawcross’ praksis. I hans fortryllende værker Slow Arc inside a Cube, hvoraf det første blev skabt i 2007, bevæger en lille halogenlampe, monteret på enden af en ledet arm, sig diagonalt fra det ene hjørne af en gitterkube til den modsatte side og tegner en næsten lige bane med en parabolsk hastighed. Mens den bevæger sig, falder den stadigt skiftende skygge af det bevægelige lys inde i hver kube ned på arkitekturen i det omgivende rum og kaster rummets stabile flader ud i tilsyneladende flux.

Impulsen til serien udspringer af et citat fra den britiske videnskabskvinde Dorothy Hodgkin (1910–1994), en pioner inden for krystalradiografi, som revolutionerede strukturbiologien ved at kortlægge komplekse atomare strukturer, så forskere kunne forstå sygdommes mekanismer og udvikle livreddende behandlinger. Hodgkin sammenlignede processen med at ekstrapolere den tætte proteinsky ud fra kromatografiske gitre med at forsøge at udlede et træs struktur udelukkende ud fra dets skygge. Shawcross så til gengæld en forbindelse til Platons hulelignelse, som hævder, at vores sanselige opfattelse af verden ikke altid er dens virkelighed eller sandhed. Ved at tage fat på det desorienterende forhold mellem den bevægede lyskilde, buret, som er den eneste konstant, og dens skiftende skygge, der projiceres ud på det omgivende rum, er Slow Arc inside a Cube tænkt til at udfordre stabiliteten og modsætte sig forestillinger om fuldstændighed, samtidig med at vi anerkender vores evne til at udlede ting ud over vores opfattelse. Som kunstneren har udtalt: ‘Det forsøger at skrabe væk ved vores opfattelse af menneskelig viden som fuldstændig; vores opfattelse er langt fra…