Urtidsvande

Det gamle Mesopotamien, som gennemskæres af de to eneste bibelske ‚paradisfloder‘, der kendes i dag, og hvis betydning og fare muligvis inspirerede syndflodsmyten, var også stedet, hvor kunstvanding første gang blev opfundet og udviklet.

Disse tidlige eksperimenter med at mestre vand gennem kunstige forandringer af det naturlige miljø førte til opfindelsen og udviklingen af de tidligste kendte hydrauliske konstruktioner i Mesopotamien (kanaler, broer, akvædukter, rørsystemer, kunstige søer og meget mere). Disse medførte vidtrækkende forandringer af landet og dets indbyggere, og udstillingen vil undersøge deres langsigtede konsekvenser, både positive og negative.

Udstillingen trækker på Department of Near Eastern Antiquities’ omfattende samling, som egner sig godt til emnet, og bevæger sig gennem afdelingens gallerier for at rejse spørgsmålet om vand i samlingen af nærøstlige oldsager og for at undersøge, hvilke miljømæssige lærdomme der kan drages heraf, både i fortiden og i nutiden.