Gotik i Storpolen 1936/2026

Udstillingen „Gotik i Storpolen 1936/2026“ fortæller om den udstilling, der fandt sted i vores museumsbygning i 1936. „Storpolsk gotisk billedhuggerkunst“ var dengang den første selvstændige præsentation af middelalderlige skulpturer og malerier på Muzeum Wielkopolskie og en af de første udstillinger af sin art i Polen. Det bliver en fortælling om, hvordan vores blik på middelalderkunst har forandret sig gennem de sidste 90 år, og samtidig en enestående chance for at se gotiske skulpturer og malerier på nært hold, også dem, der normalt står i kirker rundt om i Storpolen.

Studerende-arrangører af udstillingen under en studierejse, München 1935. Nederste række fra venstre: Kazimierz Kowalski, Szczęsny Dettloff, Kazimierz Alkiewicz, Halina Niklewicz, Katarzyna Pajzderska, Barbara Dembińska, Halina Waga. Øverste række fra venstre: Gwido Chmarzyński, Janusz Rejman, Przemysław Michałowski, Janusz Powidzki (hukende), Eugeniusz Krygier, Zdzisław Kępiński; Audiovisuelt arkiv, Fakultet for Kunstvidenskab

Videnskabelig gæring og studentikos venskab

Bag tilrettelæggelsen af udstillingen „Storpolsk gotisk billedhuggerkunst“ i 1936 stod tyve-og-noget-årige kunsthistorie-studerende fra Universitetet i Poznań, der arbejdede under vejledning af deres mentor, pastor prof. Szczęsny Dettloff.

Fulde af passion gav de unge forskere sig ud i terrænet på jagt efter gotiske mindesmærker. De besøgte over 150 kirker i Poznań stift, og i mere end 100 af dem fandt de glemte værker af gotisk billedhuggerkunst. Dermed begyndte et nyt kapitel i forskningen i den middelalderlige regionale arv.

To øjeblikke i tiden, to blikke på gotikken

Udstillingen „Gotik i Storpolen 1936/2026“ består af to dele: den arkivalske og den historiske.

Den første del fører os tilbage i tiden til Storpolen i 1936. Den fortæller historien om den banebrydende udstilling „Storpolsk gotisk billedhuggerkunst“ og belyser genstandenes skæbne efter krigen. Den er udgangspunkt for en fortælling om skiftende forskningsmetoder, måder at forstå middelalderkunst på og tilgange til bevaring af mindesmærker.

Den anden del giver stemme til selve værkerne, som i halvfems år har levet deres eget liv: Nogle blev overmalet, mens andre tværtimod blev befriet fra tykke lag af senere indgreb.

Udstillingen „Storpolsk gotisk billedhuggerkunst“, 1936; i forgrunden Halina Niklewicz i det tredje udstillingsrum; Arkiv for Det Nationalmuseum i Poznań

Kultgenstande, museumsgenstande

Alle de værker, der præsenteres på udstillingen, blev skabt med et bestemt formål: De skulle tjene religionen, forklare trosens mysterier og bringe os tættere på de sandheder, der er nedskrevet i Bibelen. De var knyttet til bestemte sakrale rum og indvævet i den liturgiske kirkeårs rytme.

I 1936, efter udstillingens afslutning, ændrede de fleste af dem skæbne. Fra kirkernes indre kom genstandene ind i museets sale. Denne tilsyneladende enkle flytning, først og fremmest foretaget med henblik på at beskytte dem, ændrede dog deres status og den måde, de fungerer på.

Katalog over udstillingen „Storpolsk gotisk billedhuggerkunst“, 1936

Kościan, Pinsen (retabel); værkstedet hos Mesteren af Pentaptyken fra Gościszowice, 1507; stillet til rådighed af Sognet for Vor Frue Himmelfart i Kościan

Urolige skæbner for gotiske skatte

På udstillingen stiller vi to forskellige ordener over for hinanden:

• Værker, der blev i kirkerne, bærer spor af tidens gang, af lag af senere indgreb, af skiftende æstetisk følsomhed og af tilpasning til kirkernes forandrede indvendige rum. De er „levende“, fordi de er vævet ind i den nutidige fromheds rytme. Udstillingen er en sjælden mulighed for at se dem på nært hold.
• Genstande, der opbevares på museer: Deres tid er på en måde standset i 1936. Revet ud af deres oprindelige kontekst fungerer de i dag primært som kunstværker, som forskere analyserer ud fra stil, form eller ophavsmand.

I dag, rigere på ny viden og avancerede konserveringsmetoder, kan vi se på dem igen.

**Kuratorinde…