Argus & Medusa: Om håb i vanskelige tider

Udstillingen Argus & Medusa er en usandsynligt sand historie. Eller rettere, et fragment, et glimt, et ekko af den. Det er historien om et to hundrede år gammelt maleri, der stadig i dag betragtes som et af historiens mest imponerende kunstværker. Det monumentale lærred med titlen "Medusas Tømmerflåde" (1818–1819), som i dag hænger i Louvre i Paris, har siden dets skabelse fascineret kunstnere, forfattere og andre kreative på tværs af tid, kulturer og kontinenter. Denne udstilling viser, hvordan værket stimulerer fantasien hos nutidens billedkunstnere og dermed afspejler virkeligheden i dagens verden.

Da den unge franske kunstner Théodore Géricault i juli 1818 barberede sit hoved og lukkede sig inde i sit parisiske atelier, var han fuldstændig besat af tanken om at skildre en nylig tragisk begivenhed, der havde rystet det franske samfund og fyldt forsiderne i datidens aviser: Efter fregatten Méduses forlis ud for Vestafrikas kyst befandt 147 af dens besætningsmedlemmer sig uden tilstrækkelige forsyninger på en provisorisk tømmerflåde, som til sidst blev forladt af redningsbådene og skibets kaptajn, og som blev overladt til åbent hav. I løbet af de følgende tretten dage blev de skibbrudne på tømmerflåden både ofre og gerningsmænd af ubeskrivelige rædsler – vold, mord og endda kannibalisme. Kun femten af dem blev reddet.

Géricault arbejdede rasende i mange måneder og lavede mange skitser af begivenheden. Til sidst besluttede han at skildre øjeblikket, hvor de overlevende på tømmerflåden desperat vinker til redningsskibet Argus, som endnu kun er et lille punkt i horisonten. Argus og Medusa. Et øjeblik mellem håb og fortvivlelse.

Maleriet "Medusas Tømmerflåde" har betaget de kunstnere, hvis værker præsenteres på denne udstilling (men også mange andre), med sin monumentalitet, banebrydende komposition og udførelse, men frem for alt med sin episke skildring af menneskeheden ramt af en pludselig katastrofe. Géricaults værk forstås af kunstnerne som en metafor for den moderne verden og dens kriser – fra krige, pandemier eller migrationskriser til klimaforandringer, sammenbrud af social orden og personlige traumer. De understreger dog også håbet, menneskets ukuelighed og menneskeartens evne til at overleve, især takket være empati, medfølelse og sammenhold. VI ER ALLE PÅ MEDUSAS TØMMERFLÅDE, OG DETTE ER OGSÅ VORES HISTORIE. Hvordan håndterer vi kriser og katastrofer, når håbet skrumper ind til et lille punkt i horisonten? Den britiske dramatiker Tom Stoppard opsummerede budskabet fra Medusas Tømmerflåde entydigt: "Hvis vi ikke holder sammen, er vi fortabte."

Forfatter og hovedkurator: Michaela Šilpochová Medvirkende kuratorer: Leoš Válka, Otto M. Urban

Udstillende kunstnere: Pierre-Désiré Guillemet & Étienne Antoine Eugène Ronjat (Théodore Géricault), Kader Attia, Banksy, Miquel Barceló, John Beard, Conrad Botes, Sylvie Choisnel, Tom de Freston, Martin Gerboc, Adad Hannah, Hu Jieming, Nikita Kadan, Monika & Bohuš Kubinští, David LaChapelle, Wolfe von Lenkiewicz, Paul McCarthy, Karol Radziszewski, Elfie Semotan, Marek Schovánek, Jakub Špaňhel, Jason deCaires Taylor, Bill Viola, Joel-Peter Witkin

Særlig præsentation af Julian Barnes' litterære værk "Skibbrud".

Værker til denne udstilling er venligst udlånt af: Amiens, Musée de Picardie, Catherina and Michael Roets, Collection Baudoin Lebon, Paris, Collection Conrad Botes, Collection of the Dalloul Art Foundation, Beirut, Lebanon, David LaChapelle Studio, Equinox Gallery, Galerie Poggi, Paris, Hu Jieming & ShanghART Gallery, Justyna Dabrowska-Bień, Louisiana Museum of Modern Art, Humlebaek, Denmark, Paul McCarthy and Hauser & Wirth, Paul & Paula Smith, Pierre-François Ouellette art contemporain, Studio Semotan, Youxiantang Collection, Zeina Itaoui og kunstnere og private samlere