Historie

Udstillingen Historie skildrer i alt syv sale de bøhmiske landes fortid fra det 8. århundrede til Første Verdenskrig, og med sit omfang og antallet af samlingsobjekter er det et helt unikt museumsprojekt i vores land, der illustrerer så lang en tidsperiode. Udstillingen giver mulighed for at orientere sig i tjekkisk historie og forstå ikke kun begivenhederne som sådan, men også sammenhængene mellem dem og danne sig et samlet billede af vores fortid. Her vil du møde de mest forskellige udstillingsgenstande fra de mindste genstande af middelalderlige smykker eller små artefakter, der dokumenterer menneskers hverdag, til det største objekt i form af en ærkebispelig karet fra det 18. århundrede, som med en smule overdrivelse kan kaldes sin tids Ferrari.

De første sale er dedikeret til middelalderen – bosættelsen af det bøhmiske område, dannelsen af den bøhmiske stat og kontakterne med nabostaterne, strukturen og systemet i middelalderens samfund, kristendommens indtrængen, men også de første skriftlige monumenter, der dokumenterer uddannelse og dagligliv i middelalderen. Straks efter indgangen til den første sal vil du bogstaveligt talt blive overvældet af den store beskyttelsesmur fra en middelalderborg, i hvis anden side der er indbygget vitriner med eksempler på den imponerende rigdom af middelalderlige arkæologiske fund fra det bøhmiske område. I samme rum findes også opførelsen af en rotunde. Du kan se modeller af befæstede bosættelser eller for eksempel eksempler på tidstypisk rustning. Stor opmærksomhed er også viet til middelalderens billedkunst og kultur.

Den tidlige moderne tid, dvs. perioden fra det 15. til det 18. århundrede, er repræsenteret af sale tematisk fokuseret på Trediveårskrigen, dens forløb og rekatholiceringen. Dominante her er en model af barokkapellet og en cyklus af malerier af Johannes-legenden og kulturen. I den næste del vil du møde Habsburgerdynastiet, dykke ned i oplysningstiden og også stifte bekendtskab med hofkulturen. Det centrale objekt er uden tvivl den unikke ærkebispelige karet.

En del af udstillingen fokuserer også på udviklingen af viden og videnskab fra det 16. til det 19. århundrede, på videnskabernes emancipation og specialisering og anvendelsen af videnskabelig viden inden for områder, der er gavnlige for mennesker.

Perioden med det såkaldte lange 19. århundrede (fra 1780'erne til 1914) er dedikeret til den sidste af udstillingssalene. Rummet domineres af en stor model af Nationalmuseets bygning opdelt i individuelle dele, hvori samlingsobjekter er placeret. Hovedtemaerne, der gennemsyrer salen, er styreformen i monarkiet, den politiske omvæltning i 1848 og de liberale reformer, desuden nationalitetsproblematikken i perioden med moderne national bevidsthed, social fremgang og fremkomsten af det moderne samfund.

I seks af udstillingens sale er der storformatvideoer, som med deres udformning fuldstændigt kan trække dig ind i atmosfæren af de skildrede begivenheder. Du kan således for eksempel opleve forløbet af henrettelsen på den gamle bys plads i 1621 eller befinde dig midt i slaget ved Kolín i 1757.

De yngste besøgende vil utvivlsomt blive fascineret af genstande, man kan røre ved. De kan således holde et middelalderligt sværd eller en morgenstjerne, prøve, hvordan en hjelm ville klæde dem, eller se forskellige skjolde med afbildede våbenskjolde.

Fremskridtets skridt

Nyt er, at du i den permanente udstilling Historie også kan opleve en fascinerende virtuel tidsrejse som en del af projektet Fremskridtets skridt. Takket være Virtual Reality-briller befinder du dig i et jernbanevognkupé, hvor du gradvist møder medrejsende fra forskellige perioder – fra slutningen af det 19. århundrede til nutiden, og måske endda fremtiden. Du vil høre fiktive, men dybt tænkende samtaler fra virkelige historiske personligheder om meningen med elektrisk lys, arbejdsorganisation, fordelene og de mulige faldgruber ved teknologisk fremskridt.

I årene 1890, 1930 og 1960 møder du takket være en 360° video opfinderen František Křižík og komponisten Antonín Dvořák, forretningsmanden Tomáš Baťa og skuespillerinden og Karel Čapeks kone Olga Scheinpflugová eller videnskabsmanden Jaroslav Heyrovský og skuespilleren Jan Werich, hvis overvejelser også ledsages af overblik, humor og ironi. Til sidst sætter to robotter sig også ind i togkupéen og viser, at synet på menneskeheden og dens stræben efter fremskridt kan være forskelligt – menneskeligt eller kunstigt.

Udstillingen Fremskridtets skridt blev skabt af Nationalmuseets forfatterteam i samarbejde med virksomhederne 3dsense, s.r.o. og R.U.R. Postproduction. Projektet blev realiseret takket være sponsorstøtte fra Philip Morris ČR a.s., der langsigtet støtter uddannelse, kultur og moderne former for viden.

Mobil audioguide

Applikationen Národní muzeum v kapse (Nationalmuseet i lommen), som er gratis tilgængelig for mobile enheder, kan navigere dig til det valgte sted eller den valgte udstillingsgenstand og indeholder også en kommenteret rundvisning i udstillingen Historie.