Våbenkammer

FAST UDSTILLING

Våbenkammer

Våbenkammeret er placeret i slottets gotiske kældre. I seks på hinanden følgende hvælvede rum og den tilstødende gang udstilles europæiske og orientalske våben fra perioden fra 1500-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. I våbenkammeret præsenteres angrebs- og forsvarsvåben beregnet til kamp samt jagt-, sports- og duelvåben.

Blandt de interessante genstande er henrettelsessværd, som man straffede forbrydere med. På deres stumpe klinger findes latinske sentenser: IURIS VICTORIAE (Retfærdigheden vil sejre) eller – som på byen Pszczynas sværd fra 1600-tallet – RECTO FACIENDO NEMINEM TIMEAS (Når du handler retfærdigt, behøver du ikke frygte nogen). Stangvåben er først og fremmest hellebarder og partisaner (1500–1700-tallet), som infanteriet og slottets vagter brugte, samt lange lanser fra kavaleriet i 1800- og 1900-tallet. En interessant gruppe udgøres også af jagt- og skydearmbrøst, hvoraf nogle er udsmykket med indlæg med figurative motiver. Den ældste, en renæssancearmbrøst, er dateret 1534.De talrigst repræsenterede håndvåben omfatter karabiner, haglgeværer og pistoler med lunte-, hjul-, flint-, kapsel- og nåletændingslås. Blandt de mest interessante er utvivlsomt de småkalibrede, rigt indlagte haglgeværer til jagt på fugle og småvildt, kaldet cieszynki efter deres produktionssted. De stammer fra anden halvdel af 1600-tallet. Den anden store gruppe er hugvåben, hovedsagelig militære. Ved siden af tidlige sværd, rapiere og kårder fra 1500- og 1600-tallet udstilles sabler, pallasjer og tesakker fra 1700–1900-tallet, som var i brug i de enkelte europæiske hære, herunder den polske (f.eks. sabler model 1917, 1921 og 1934).

Blandt forsvarsvåbnene kan man se en komplet ridderrustning fra omkring 1530, et polsk husarpanser fra slutningen af 1600-tallet, lukkede hjelme, morioner (1500–1600-tallet) samt brystplader og kyrassiererhjelme fra 1800-tallet. Til de interessante genstande knyttet til den polske militære tradition hører en forgyldt halsplade med et malet billede af Vor Frue af Tschenstochau fra Bar-konføderationens tid (1768–1772) samt to sabelskeder: den ene tilhørte fyrsten af Pszczyna Fryderyk Erdmann Anhalt-Köthen-Pless, den anden er polsk med sølvbeslag og våbenskjoldet Nałęcz. I et af rummene i våbenkammeret kan man stifte bekendtskab med orientalske våben, hovedsagelig fra 1700- og 1800-tallet. Her udstilles blandt andet persisk rustning, hjelme, skjolde og sabler, tyrkisk-balkanske pistoler og jataganer samt japanske sværd (katana) og samuraj-rustninger.

Forholdsvis mange nyere våben fra anden halvdel af 1800-tallet og 1900-tallet er udstillet. Med perioden under Første Verdenskrig, hvor det tyske hovedkvarter var placeret på slottet i Pszczyna, hænger våben fra den tid sammen. Det drejer sig om bagladegeværer (enkelt- og repetergeværer), en interessant minekaster og håndgranatkaster, et dobbeltløbet maskingevær samt det tunge maskingevær Fiat model 1914 og sabler: østrigske, preussiske, franske og russiske. Til denne tid hører også malerier: Kejser Wilhelm II's stab foran slottets kulisse (malet af A.R. Benno), et portræt af fyrsten af Pszczyna Hans Heinrich XV von Hochberg, kejserens adjudant, og hans hustru, prinsesse Daisy, som Røde Kors-søster. Under Første Verdenskrig ydede hun hjælp til krigsfanger. I våbenkammeret udstilles også hugvåben, nemlig sabler, som den polske hær brugte efter Polens genvundne uafhængighed i 1918, både af udenlandsk oprindelse og indenlandsk produktion model 1917, 1921 og 1934.

Værd at lægge mærke til er malerierne af polske ulanere af Wojciech Kossak og Stanisław Ligoń samt en bronzeplakette med buste af Polens marskal Józef Piłsudski, som stammer fra et monument, der engang stod på torvet i Pszczyna. I våbenkammeret findes desuden sportsvåben til hug og skud, duelpistoler, skydeskiver og fotografier…