Udstillingen begynder i 1945 og fører frem til den jødiske nutid i Wien. Den fortæller om det næsten fuldstændigt udslettede jødiske samfund, som på trods af modstand fra den østrigske efterkrigspolitik over årtierne udviklede sig til et lille, men nuanceret og levende samfund. Det er en dybt wiensk historie om immigration, først fra Øst- og Centraleuropa, derefter fra de tidligere sovjetrepublikker. Og det er en historie om selvstændighed, som blandt andet konflikten omkring den tidligere forbundspræsident Kurt Waldheim viser.
Først efter et blik på nutiden, i stueetagen af museet, fører udstillingen på 2. sal til den store wienske jødiske historie fra middelalderen til Shoah. Udstillingen sætter spørgsmålstegn ved kejser Josef II's politik om "tolerance", viser de kreative og optimistiske strategier i et jødisk samfund, der først i 1852 måtte etableres, men derefter hurtigt blev det tredjestørste i Europa. "Vores by" gør det klart, at de wienske jøder – nogle er i dag verdensberømte – allerede omkring 1900 var kommet under pres på grund af en voldsom antisemitisme, længe før ødelæggelsen af deres samfund af østrigske og tyske nationalsocialister efter 1938.

Vores by! Det jødiske Wien indtil i dag
Permanent


