Klimt forsvundet

Der vises en permanent udstilling om Klimts atelier – det eneste, der ligger på et af hans tidligere virkesteder.

Især i Wien, men også globalt, synes Klimt at være allestedsnærværende. Hans kunst er blevet allemandseje. Man glemmer, hvad der er gået tabt i forbindelse med hans værker og liv: røvet kunst, tilbageleveret kunst, forsvundet kunst og utallige historier om samlere, gerningsmænd og ofre.

Klimts sidste atelierbygning står den dag i dag midt i en stor have i udkanten af Wien. En enkelt rosenbusk har overlevet tidens tand her, men intet andet. Klimt har været død i hundrede år. Hans samlere og mæcener lever heller ikke mere. Mange af dem blev forfulgt, bestjålet, fordrevet eller myrdet af nazisterne. En del af Klimts værker forsvandt, brændte og forsvandt sporløst. Resten findes ikke længere på væggene i hans samleres saloner, men for det meste i museumsrum. Livet, der udspillede sig foran hans malerier hver dag, er lige så forsvundet som det personlige, familiære forhold, der forbandt ejere og kunst.

Udstillingen stiller spørgsmålet om, hvordan man håndterer tab, der rækker langt ud over individuelle kunstværker. Og den præsenterer nogle af fortidens og nutidens hovedpersoner samt de forsvundne Klimt-værker for et bredt publikum fra en ny vinkel.