Fortætninger

Det brede spektrum af hendes tekniske muligheder retfærdiggør Heliane Wiesauer-Reiterers betegnelse som en „universal-kunstnerinde“. Hun arbejder som maler, grafiker, fotograf og billedhugger; hendes formater spænder fra små stykker til monumentale værker, og hendes arbejdsmetode kan munde ud i store serier såvel som enkeltstående værker.

Fragmentering, strukturering, opdeling og reduktion til kernen præger Wiesauer-Reiterers værk; det handler om fortætninger, om den væsentlige væren, der viser sig i koncentrationen om hoved, torso eller abstraherede strukturer. Hendes anliggende er at indfange grundlæggende emotionelle tilstande, gennemtrængt af en stille melankoli. Den menneskelige figur fremstår ofte krummet, faldende eller fragmenteret som et symbol på den udsatte eksistens.

Også i landskaber og arkitekturer danner sanseligt opfattelig virkelighed udgangspunktet, men den deles og reduceres så meget, indtil der kun er en association tilbage, der indeholder helheden og lettere passer ind i beskuerens erfaringsverden. Således opstår billedmæssig kommunikation af høj kvalitet.

Wiesauer-Reiterer er en af de få malerinder fra „Neue Wilde“ i 1980'erne, en reduktionist uden at tilhøre Neo Geo i 1990'erne, en materialekunstner uden tilhørsforhold til Arte Povera og en sporfinder, der genkender individuelle kvaliteter i det fundne materiale. Sten er for eksempel for hende en partner i skabelsesprocessen: dens egenart tjener som udgangspunkt for om- eller nytolkninger.

Hendes dybe kærlighed til naturen præger alle værkserier; også fotografierne bærer denne blanding af beundring og bekymring og forfølger struktur og reduktion gennem omvending, spejling, solarisering og toning. Som en af sin generations betydelige kunstnere muliggør hun billedoplevelser af ekstraordinær dybde. En generøs donation til Wien Museum tillader nu et højt profileret tværsnit af hele hendes œuvre.