TRAGEDIE OG GESTER. Flugt og opfindsomhed i Wiesław Szamborskis malerkunst

“Lad os derfor ikke skamme os over at flygte.”

Hl. Ambrosius, De fuga saeculi (ca. 391)

Den uafhængige kulturs opblomstring i Polen faldt i krisetiden i 1980'erne, i årtiet med „Solidaritet“-opbruddet og krigsloven, da den politiske opposition satte en række initiativer i gang, både private og kirkelige, med det formål at skabe i det mindste minimale betingelser for udviklingen af den polske nationalkultur „i en dårlig tid“. Det betyder ikke, at spørgsmålet om uafhængighed i dag kan betragtes som allerede historisk, eller at man ikke bør søge en forbindelse mellem ånden i det antikommunistiske opbrud og nutidens stræben med dens mange åndelige trusler. Det er værd at opdage og styrke det skjulte universalisme i værkerne hos stadig aktive kunstnere som Wiesław Szamborski, en universalisme, der har rod i den kristne åndelighedsteologi. Motivet flugt (lat. fuga – flugt, forfølgelse, landflygtighed) er tidløst og altid aktuelt, sådan som hl. Ambrosius viste, da han i afhandlingen De fuga saeculi behandlede de bibelske flugtfigurer. Allerede i Filon af Alexandrias afhandling Περί φυγής και ευρέσεως (ca. 10–35), kendt på latin under titlen De fuga et inventione (Om flugt og at finde), blev flugten, som oftest født af had, frygt eller skam, gennem bibelske billeder forbundet med opfindsomheden, flugten med det at finde. Det er derfor ikke blot et instinktivt (atavistisk, selvbevarende), praktisk, æstetisk (eskapistisk) eller hedonistisk motiv, heller ikke et psykiatrisk, altså forbundet med flugtens uproduktivitet eller sygelighed, der i ekstreme tilfælde fører til hukommelsestab og identitetsopløsning, men frem for alt en klog og moralsk handling. Flugtens ikonografi er enorm. Flugter findes i litteraturen, i billedkunsten (endda i arkitekturen) og i musikken. Alle oplever flugt i en vis grad, og dens årsager og mål er forskellige, ligesom dens former er det. Flugter kan være hæderlige eller uværdige, tvungne eller frie, tragiske eller lykkelige, åbne eller skjulte, tydelige, diskrete eller camouflerede, også i Szamborskis opfindsomme, til tider allusive billeder.

Wiesław Szamborski blev født den 6. maj 1941 i Skarżysko-Kamienna. Fra 1960 til 1966 studerede han på Det Skønne Kunstakademi i Warszawa, på Fakultetet for maleri og grafik, i ateliererne hos blandt andre Michał Bylina, Stefan Gierowski, Antoni Łyżwański og Andrzej Rudziński. Efter studierne udstillede han sammen med Marek Sapetto (indtil 1974) og var med til at skabe strømningen Ny figuration i malerkunsten. De deltog i den 5. og 6. udstilling af Realistiske Malere (1967, 1968). Den unge maler gjorde oprør frem for alt mod den postkapistiske koloristiske malerkunst, der i tiden med socialistisk realisme var blevet diskrediteret, især mod Jan Cybis, som foragtede historiens store spørgsmål lige så meget som enhver anekdote; derefter mod abstraktionismen i dens ekstreme varianter (lyrisk-varm eller kold, postkonstruktivistisk eller minimalistisk), og med tiden mod konceptkunsten, der underminerede malerkunstens mening, altså mod antiformalismen, der var modernisternes sidste åndedrag, da de forlod scenen. Fra 1968 til 2011 arbejdede Szamborski på sit alma mater. I juni 1990 blev han udnævnt til ekstraordinær professor, og i 1996 opnåede han titlen som ordinær professor. I 1987–88 var han prodekan på Fakultetet for maleri, og fra 1991 leder af Institut for Maleri og Tegning, hvor han ledede malerateliererne for studerende på 2.–5. år. I 1980'erne deltog han aktivt i bevægelsen for uafhængig kultur. Udstillingen, der samler over et dusin malerier fra 1964–2013 fra kunstnerens samling og Museet for Warszawas Ærkebispedømme, er et beskedent forsøg på at mindes denne tråd i hans liv og værk.

Flugt i Szamborskis malerkunst ville være en handling af gradvis vendt ryggen til, forladelse og opfindsom opbygning, eksistentielt og religiøst begrundet, af afstand til den daværende sociale og kunstneriske virkelighed. Flugt betyder her dog ikke en simpel og uproduktiv undvigelse fra politiske forhold, herskende kunstneriske tendenser eller malerimoder, men snarere…