Willmann eftersøgt

25. september – 30. december 2026

Foto: Magdalena Lorek

Udstilling af malerier og grafiske værker inspireret af Michael Willmanns tabte værker, udført af elever fra S. Kopystyński Liceum for Billedkunst i Wrocław

Det centrale tema i det kunstneriske projekt, som blev gennemført af Foreningen af Venner af Nationalmuseet i Wrocław og S. Kopystyński Liceum for Billedkunst i Wrocław, var de malerier af Michael Willmann, der gik tabt under Anden Verdenskrig. Eleverne forsøgte under vejledning af deres lærere at genvinde den tabte arv fra det mest fremragende barokmaleri i Centraleuropa. Resultatet af deres arbeide, præsenteret i museets rum, er næsten 30 malerier, tegninger og grafiske værker udført i forskellige teknikker.

Mange malerier af Michael Willmann gik tabt under Anden Verdenskrig. Tilbage er kun sort-hvide fotografier, og netop de blev udgangspunktet for de unge kunststuderende. “Eleverne havde fuld frihed til at vælge det værk, de ville lade sig inspirere af,” siger Katarzyna Matuszczyk-Lu, lærer ved Liceum for Billedkunst i Wrocław. “Det var også op til dem, om det skulle være en klassisk kopi eller snarere en fortolkning af mesterens værk, og derfor er arbejderne så forskelligartede. Man kan se både kompositioner baseret på motiver og ikonografi fra Willmanns malerier og værker, der henviser til kolorit og til den barokke kunstners penselføring. Men det, der glæder mig mest, er, at hver enkelt forfatter har tilføjet mesterens værk lidt eller ganske meget af sin egen stil og malerisk, tegnemæssig eller grafisk kunnen. På den måde har Willmann på den ene side genvundet sine tabte farver efter mange år, og på den anden side fået et nutidigt præg. Jeg håber desuden, at eventyret med Willmann har været en interessant og berigende oplevelse for dem.”

Klaudia Rodak, projektdeltager: “Jeg valgte det Willmann-værk, hvis kompositoriske opbygning bedst passede til mine evner og smag. Jeg var også opmærksom på, om billedets elementer hørte til de ting, jeg plejer at male med glæde. Emnet var nyt for mig, men det gav mig stor glæde – at følge en eksisterende stil gjorde, at jeg kunne slappe af, selvom forsøgene på at gengive en andens malemetode til tider blev en udfordring for mig. Udviklingen af computergrafiske teknikker gjorde opgaven lettere. Jeg kunne tillade mig digital underlægning af farver. Ved valget af farveskala var det afgørende for mig ikke kun at analysere Willmanns egen malerkunst, men også Rubens og Rembrandt. Alligevel var det vanskeligst for mig at gengive kunstnerens kolorit, på grund af min egen malerstil, der bygger på en særlig kolorit.”

Nikola Siwik, projektdeltager: “Mens jeg bladrede i bøger, dokumenter med fortegnelser over tabte værker og så på værker på museer, søgte jeg en udfordring, en interessant komposition, der kunne fange min opmærksomhed. Da jeg valgte mezzotinten som teknik til grafikken, var jeg klar over, at det var en stor udfordring; den lange og krævende proces blev dog til en form for meditation, og under udarbejdelsen af hver ny matrice blev jeg fascineret af billedets håndværk, hvis detaljer langsomt trådte frem i kobberpladerne.”

Dr. hab. Piotr Oszczanowski, direktør for Nationalmuseet i Wrocław: “Når en ung og uddannende kunstner – der lever i en utrolig dynamisk verden, udsat for utallige indtryk og ofte følger forbigående moder – finder tid til at kaste sig over værket af en maler, der levede for over 300 år siden, må det vække oprigtig beundring. Og når den beundrede kunstner er Michael Willmann, den mest fremragende schlesiske maler, er anerkendelsen endnu større. At forsøge at forstå en barokmaler er utrolig svært, og at opleve følelsen af at gengive hans kompositioner er noget særligt. Og når emnet for værket er et tabt værk, kun kendt fra en ufuldkommen reproduktion, kan man virkelig tale om en ikke ringe udfordring. Jeg er taknemmelig…”