Jiří Kolář og Ladislav Novák: Hyldest til fluer, edderkopper, fisk, mus og hunde

Jiří Kolář

(24. september 1914, Protivín – 11. august 2002, Prag)

En ordets digter og en billedets digter, og et af de mest særprægede kulturelle fænomener på den tjekkiske og europæiske kulturscene. På trods af ægte og vidtrækkende vanskeligheder forbliver hans ekstraordinære civile og kulturelle engagement den dag i dag et eksempel på et positivt engagement i kunst og kultur.

Vi vender tilbage til hans arbejde igen og igen, uanset om vi opfatter det som summen af en modernistisk intellektuels fængslende vidnesbyrd — en der var fast overbevist om kunstens og kulturlivets formål — eller som bevis på grænseløs visuel kreativitet. Kolářs digte er mættet med billeder, ligesom hans visuelle arbejde trækker på både ordets poetik og billedets poesi. Han løftede collage-teknikken til den mest udsøgte visuelle virtuositet.

Ladislav Novák

(4. august 1925, Turnov – 28. juli 1999, Třebíč)

Ladislav Nováks navn tilhører ikke kun poesiens verden, men i lige så høj grad billedkunstens verden, og inden for den centraleuropæiske kontekst er det ret enestående. Hans kreative grundlag hviler ikke på jagten efter ydre skønhed, men på en dyb udforskning af forholdet mellem menneskelig bevidsthed og kaosets undvigende energi.

Han trak på surrealistiske tilfældighedsprincipper frem for alt i sine froissages — krøllede papirark, hvor de enkelte folder skabte en tilfældig struktur, som han derefter videreudviklede — såvel som i hans såkaldte muchlages, veronages og alchymages. Som en person dybt forbundet med kunst havde han udgivet poesi siden midten af 1940'erne, og i 1960'erne, da hans visuelle arbejde begyndte, og gennem hele det følgende årti, helligede han sig i lige grad aktioner og tekster til happenings.

Byen Třebíč, hvor han arbejdede i mange år, tilbagebetalte sin gæld til ham efter hans død ved at åbne Ladislav Novák Galleriet, som har været i drift siden 2002. På trods af at han arbejdede uden for de store kunstcentre, blev han i sin levetid placeret i internationale sammenhænge, især i Italien og Frankrig; en vigtig ledsager og fortaler var den fremtrædende tjekkiske kunst- og litteraturteoretiker, kritiker, kunsthistoriker og essayist Jindřich Chalupecký.