Præsentation af værker af Józef Szajna erhvervet med midler fra Kultur- og Nationalarvsministeriet

Præsentation af genstande erhvervet til samlingen på Det Schlesiske Museum i Katowice med midler fra Kultur- og Nationalarvsministeriet, stammende fra Kulturfremmefonden, som led i projektet „Udvidelse af samlingen af værker af Józef Szajna på Det Schlesiske Museum”

Centret for polsk scenografi, der virker inden for Det Schlesiske Museum i Katowice, er det eneste i Europa, der præsenterer præstationerne fra fremragende teaterkunstnere, hvis værk overskrider de traditionelle grænser mellem teater og billedkunst. Kunstnere som Tadeusz Kantor, Józef Szajna og Leszek Mądzik fortjener en særlig anerkendelse i samlingen. Museet har samlet den største samling af Szajnas værker i Polen og i verden, med omkring 580 genstande, og har dermed fået mulighed for at præsentere kunstnerens virke bredt og bevare hans arv.

Józef Szajna (1922–2008) er en af de mest fremragende kunstnere i teaterets og kunstens verden, der, idet han overtog avantgardens arv, skabte en total kunst, som i teatret forenede billedkunst og litteratur. Denne maler, scenograf, instruktør, teatterteoretiker og skaber af egne forestillinger efterlod sine efterfølgere et budskab, der stadig er aktuelt, og som udspringer af traumatiske krigserfaringer og hans ophold i koncentrationslejrene KL Auschwitz og Buchenwald. Advarslen i Szajnas værker er fortsat aktuel og vedrører universelle problemer i den menneskelige eksistens. Udvalget af unikke projekter, der dokumenterer hans vigtigste egne forestillinger og malerier, gør det muligt for museet at udvikle sin dialog med det unge publikum. I denne sammenhæng er følgende værker blandt de erhvervede særligt vigtige: „Drang nach Osten – Drang nach Westen“ (1987); „Drang nach Osten – Drang nach Westen“ (1989); „Ostatnia stacja“ (1996); tegninger fra cyklussen „Leżę tutaj ukrzyżowany“ (1992); „Oświęcim I“ (1985); „Apel“; „Kopiec. Akcja“.

Szajnas værk repræsenterer kunsten i anden halvdel af det 20. århundrede. Med udgangspunkt i sine erfaringer som grafiker og maler søgte kunstneren midler til at flytte handlingen fra fladen ud i rummet. Erhvervelsen af maleriet „Utrwalanie“ samt assemblagerne „Widok“ og „Za ścianą“, som udvider den tematiske rækkevidde i malerisamlingen, muliggør en rigere præsentation af værker, der forener scenisk billedkunst med maleri. Værkerne, der er udført i collage- og assemblageteknikker og sammensat af ødelagte materialer og genstande, skaber et metaforisk billede af en verden efter apokalypsen og henviser også til Szajnas kunstneriske gestus, der udspringer af behovet for at „lime verden sammen“.

Blandt de erhvervede genstande skiller „Wariacje teatralne“ og scenografiske projekter, der dokumenterer Józef Szajnas egne forestillinger fra 1950'erne og 1960'erne, opført blandt andet i Opole, Warszawa og Kraków, sig ud, ligesom værker knyttet til hans virke i 1970'erne i hans eget Teatr Studio.

Blandt værkerne, der repræsenterer et betydeligt gennembrud i Józef Szajnas kunst, findes blandt andet en cyklus af malerier med et billedligt tegn, silhuetten, som i en vis forstand blev signaturen for Józef Szajnas idéer og den rumlige nøgle til hans teater. Silhuetten, forstået som tomrummet efter et menneske, et spor af det, der var, og som uigenkaldeligt er svundet, optræder gentagne gange i hans værk. Gentagelsen understreger kunstnerens bevidste brug af billedlige motiver. Dette tegn indeholder kernen i Józef Szajnas kunst – „Mennesket som højeste værdi og formens kilde“ – illustreret i værker som „Mrowisko“, „Mrowisko z sylwetą“ og „Sylwety“.