Kraków under den nazistiske besættelse 1939–1945

Udstillingen Kraków under den nazistiske besættelse 1939–1945 ligger i den tidligere administrationsbygning i Oskar Schindlers emaljefabrik på Lipowa Street 4. Udstillingen handler primært om Kraków og dens indbyggere, både polakker og jøder, under Anden Verdenskrig. Den handler også om de nazistiske tyskere – besætterne, som ankom hertil den 6. september 1939 og brutalt afbrød Krakóws århundredgamle historie med polsk-jødiske relationer. Anden Verdenskrigs store historie krydser her hverdagslivet, og de personlige dramaer hos enkeltpersoner overlapper med tragedien, som berørte hele verden. Krigshistorien om Deutsche Emailwarenfabrik – DEF – og dens ejer Oskar Schindler kom for alvor i søgelyset i 1993 med Steven Spielbergs film Schindlers liste. Lige siden har turister fra hele verden valfartet til Lipowa Street for at besøge stedet, hvor Schindler reddede livet på over tusind mennesker. Oskar Schindlers karakter og de livshistorier om de krakowske jøder, han reddede, præsenteres i udstillingen som en del af byens komplekse krigshistorie. Oskar Schindlers heroiske holdning vises tæt på i hans tidligere kontor – heldigvis er det historiske rum i fabrikkens administrationsbygning bevaret intakt gennem årene. Det dominerende element er den symbolske „Overlevendernes Ark“, lavet af tusindvis af emaljerede gryder, lignende dem, Schindlers medarbejdere fremstillede under krigen. Udstillingsscenariet er udarbejdet af et hold krakowske specialister (Katarzyna Zimmerer, Grzegorz Jeżowski, Edyta Gawron og Barbara Zbroja) ledet af udstillingens kurator Monika Bednarek. Fortællingen, som holdet har skabt, kombinerer dokumentariske fotografier, øjenvidneberetninger, dokumentarfilm og multimediepræsentationer. Alle disse elementer er sat sammen til en levende, kronologisk fremstilling af byens historie. Udstillingen viser krigens tragedie både på det individuelle og det kollektive plan, men skildrer også hverdagslivet i det nazistisk besatte Kraków, sådan som det er foreviget i almindelige genstande, fotografier, aviser samt personlige og officielle dokumenter. Den nye udstilling er skabt ved hjælp af forskellige midler, der rækker ud over rammerne for traditionelle museumsudstillinger. Designerne og skaberne af dens kunstneriske layout – scenograf Michał Urban og teaterinstruktør Łukasz Czuj – har givet den karakter af en teatralsk eller filmisk fortælling. De teatralske genskabelser af Krakóws historiske bymiljø står side om side med skulpturelle installationer, der metaforisk omfavner byens krigshistorie. Tilskueren vandrer voyeuristisk gennem byen: Man går ned ad de brolagte gader, kigger ind i en fotografs butik, titter ind i et autentisk stereoskop, der engang tilhørte et førkrigsatelier på Szczepańska Street, stiger om bord på en sporvogn for at se en dokumentarfilm om byens hverdagsliv, der vises på sporvognens vinduer, går gennem Ghettoens snævre, labyrintiske gader for at besøge en typisk jødisk lejlighed og bevæger sig derefter sammen med ghettoens beboere videre til lejren i Płaszów. Ved at kigge gennem vinduerne i en frisørsalon ser man den polske modstandsbevægelses forsøg på Wilhelm Koppes liv. Et øjeblik senere, gennem vinduet i en dyster kælder, overværer man en razzia på gaden, og til sidst, fanget i den befæstede by, venter man på, at Den Røde Hær ankommer. Byens fem vigtigste historiske øjeblikke er markeret med „hukommelsesmaskinerne“ – stemplerne, som hver besøgende kan bruge til at få et mindestempel knyttet til den pågældende historiske begivenhed. Ved at bruge „hukommelsesmaskinerne“ kan besøgende skabe deres egne håndgribelige „tidsdokumenter“, som de kan tage med hjem. Udstillingens symbolske opsummering er „Valgenes Sal“ – en skulptural installation, der symboliserer de forskellige etiske dilemmaer og holdninger, man kunne møde under…