Greta Schödl

*Greta Schödl (1929) er en af de bemærkelsesværdige stemmer inden for den „visuelle poesi“. Med sin markante håndskrift dækker kunstneren diverse materialer med ord og tegn. I omhyggelig gentagelse forvandler hun ord til ornamentale mønstre mellem skriftbillede og abstraktion. Der udfolder sig rytmiske, meditative billedstrukturer af tidløs gyldighed.

Greta Schödl har siden 1960'erne udviklet et selvstændigt visuelt sprog, hvor skrift spiller en central rolle. Siden hendes meget anerkendte deltagelse i Venedig Biennalen i 2024 er kunstnerens værk kommet i øget offentlig interesse.

Schödl bruger gamle bogsider, håndlavet papir, lærred, træ, sten og også brugte hverdagsgenstande som viskestykker, sengetøj eller strygebræt som bærere af sin sproglige fortætning. Ofte tjener materialets eget navn som udgangspunkt: For eksempel dækker hun en marmorblok med det italienske ord „marmo“ (marmor). Hun placerer ordet i streng linearitet fra venstre mod højre på overfladen. I en næsten meditativ gentagelse skriver hun bogstaver og tegn, indtil de mister deres semantiske læsbarhed og forvandles til rytmiske billedstrukturer. Skrift fremstår hos Schödl som materiale, som spor og som rytme – som noget, der mindre læses end betragtes.

Fint guldaccenter, som Schödl gerne placerer i vokalers åbne rum, rytmiserer skriftvævet og oplader det optisk. Også sin egen krop opfatter hun som en kilde til tegn: Tommelfingeraftryk, håndlinjer, aftryk af bryst eller læber – alt dette bliver til skrifttegn hos kunstneren.

Med sit oeuvre overskrider Schödl grænserne mellem poesi, maleri og konceptkunst. I 2026 fejrer kunstneren sin første museumsudstilling i Østrig på Landesgalerie Niederösterreich. Udstillingen følger Schödls kunstneriske udvikling fra 1950'erne til i dag på baggrund af omkring 150 værker.

Schödl voksede op i Hollabrunn, flyttede i slutningen af 1950'erne til Bologna og har indtil i dag gjort Italien til sit livs centrum. Efter sit studie i tekstilklassen på Akademie für angewandte Kunst i Wien skaber Schödl i starten abstrakte værker, hvor fint tegnede linjer udgør det centrale designelement. Derefter udvikler hun i Bologna en selvstændig forbindelse mellem skrift og billede og etablerer sig som en vigtig repræsentant for visuel poesi. Hun er bl.a. repræsenteret på Venedig Biennalen (1978, 2024) og Biennalen i Sao Paulo i Brasilien (1981).

Udstillingen samler alle hovedgrupperne af hendes oeuvre. Hertil hører grafikserierne „Schwingungsfelder“ fra 1980'erne eller „Vibrationi“ fra 1970'erne, hvori hun synliggør usynlige energikredsløb. Der præsenteres tegninger, malerier, forskellige værker på papir, forskellige skulpturelle objekter, marmorsten samt performance-fotografier. I sin performance „Tubo“ trækker Schödl med en overdimensioneret paprulle gennem Bologna. Denne handling kan forstås som en kraftfuld handling af selvbekræftelse. Den omfattende, meget personlige grafikserie „Traumbilder“ udstilles for første gang offentligt i Landesgalerie.

Kuratorer: Gerda Ridler og Berthold Ecker