Vladimír Kokolia: Dogma

Vladimír Kokolia præsenterer på sin udstilling med titlen Dogma for besøgende malerier og regler for, hvordan man maler billeder, og hvordan man ser på dem. De er „indhugget“ i væggene i DOX som Hammurabis love. Kokolias dogmer er nemlig ikke en af mulighederne for at forstå maleri og billeder. De er en kunstners personlige principper, som på sin vej fandt ud af, at mulighederne må indskrænkes; de er ikke vinger, men vægte, som man må kaste væk som sten, indtil der er tilbage noget, der ikke er et valg, men den eneste mulighed.

Kokolias dogmer minder om gamle malertraktater, hvor en mester lærer sin elev, hvordan man skal male og forstå kunst. Det mest kendte er nok Leonardo da Vincis Traktat om malerkunsten, men de minder mest om Malerisamtaler af munken Agurk. Shitao (Agurk er hans ordensnavn) sagde for eksempel til sine elever, at den opfattelse, der følger efter erkendelsen, ikke er den sande opfattelse, og han påbød dem at vise sansningen ærbødighed. Kokolia giver uden tvivl sine elever lignende befalinger, og på udstillingen kræver han af beskueren, at han virkelig og udelukkende ser på billedet, at han opfatter billedet uden at tænke på sine tidligere erfaringer eller kundskaber, at han ser på billedet uden fordomme – eller, som Shitao siger, med et ikke-forurenet sind.

Det er således op til besøgende, om han vil læse Kokolias dogmer med det ene øje, eller om han virkelig læser dem, om han blot kigger på billederne, eller om han virkelig ser dem.

Vladimír Kokolia helligede sig efter endt uddannelse tegning og grafik (tegningerne fra Den store cyklus opnåede i firserne stor anerkendelse både herhjemme og i udlandet), var frontmand for den kultiske brnensiske gruppe „E“ og forfatter til sangtekster (for hvilke han i 1986 modtog Jiří Ortens pris), beskæftigede sig med litteratur (han udgav adskillige egne bøger), trænede intensivt Chen-familiens taijiquan (senere blev han personlig elev af Mester Zhu Tianjie), holdt foredrag, workshops, offentlige diskussioner og performancer. I 1990 blev han den første modtager af Jindřich Chalupeckýs Pris, og i 1992 blev han udvalgt til den internationale udstilling af samtidskunst Documenta IX. Han har haft snesevis af udstillinger herhjemme og i udlandet. Han skabte sig mange muligheder for at lykkes i forskellige kunstneriske discipliner og udtrykte sig ikke kun gennem malerimediet. Senere blev dog kun én mulighed tydelig, nødvendig og ubestridelig: at koncentrere sig om „billedet“. Kokolias billeder kan forstås som autonom malerkunst, som dog hverken er en tilbagevenden til abstrakt maleri fra 1910'erne eller til den amerikanske abstraktion efter krigen; den er særegen og kan ikke placeres.

Kurator: Milena Slavická

Vladimír Kokolia (* 1956) tog eksamen fra Det Kunstneriske Akademi i Prag (malerateliéret hos Jan Smetana). I 1984 begyndte han at træne Chen-familiens taijiquan. I årene 1984–1997 var han frontmand for gruppen „E“, der tilhørte den tjekkiske eksperimenterende og undergrundsscene. I 1990 blev han modtager af Jindřich Chalupeckýs Pris, som omfattede et residensophold på Headlands Center for the Arts i San Francisco. I 1992 blev han inviteret til Documenta IX i den tyske by Kassel. Hans værker er præsenteret på mange separatudstillinger herhjemme (Mánes, Prag; Byens Kunsthus i Brno) og i udlandet (IKON Gallery, Birmingham; MoMA Chengdu, Kina; Taipei Fine Arts Museum, Taiwan; Shcherbenko Art Centre, Kiev). I årene 1992–2025 ledede han ateliéret Grafik II på Det Kunstneriske Akademi i Prag. I sin undervisning lagde han vægt på opfattelsen af virkeligheden og på „billedets virkelighed“; hans atelier er blevet gennemgået af en række i dag betydningsfulde kunstnere. I 2012 modtog han Dalibor Chatrnýs Pris, som uddeles til fremtrædende personer i tjekkisk kunst, der har påvirket dannelsen af nye kunstneriske generationer. Hans værker er repræsenteret i samlingerne hos S.M.A.K. i Gent, det wienske museum Albertina, Nationalgalleriet i Prag og andre kunstinstitutioner.