Labyrint: Et landskab af indre vildfarelse

Labyrinten fungerer som en metafor for menneskelig tænkning og livets rejse. Den symboliserer vildfarelse, mod og transformation, men også ansvaret for vores handlinger og ord. Træd ind og overvej: Hvad sker der, når frygt begynder at bestemme i stedet for fornuft – frygt for det ukendte, for forskelle, for misforståelser?

Projektet Labyrint udvikler netop disse spørgsmål. Det konfronterer den besøgende med deres holdninger og fører dem til en transformation til en kritisk tænkende observatør. Udstillingen berører centrale samfundsmæssige spørgsmål. Blandt de vigtigste er frygten for det ukendte og usikkerhed, generalisering og dehumanisering, individets ansvar i det moderne samfund eller ordets magt og dets indvirkning på menneskelig værdighed.

Vejen ud af labyrinten fører ikke gennem simple svar, men gennem viljen til at lytte, sætte spørgsmålstegn ved egne sikkerheder og tage ansvar for, hvordan vi forstår verden og andre mennesker.

På udstillingen præsenteres værker af flere personligheder fra den nutidige tjekkiske kunstscene. Vojtěch Hrubants relief Evolution tematiserer menneskets vandring gennem labyrinten af egne beslutninger og spørgsmålet om konformitet. Veronika Homolová skabte til udstillingen illustrationen Frygtens kort, som konfronterer den besøgende med deres frygt og fobier. Tereza Bartůňková er forfatteren til installationen Kilden, som arbejder med mørke, spejle og beskuerens møde med sig selv. Dominik Styks værker Growth Protocol og Naked Roots reflekterer over miljøets indflydelse på menneskets dannelse og truslerne om dehumanisering. Eva Koťátková skaber i sin Maskine til genoprettelse af empati et rum for omsorg, inklusion og gensidig støtte. Eva Palčičs objekt Minde om en procession behandler spørgsmål om kommunikation, traditioner og menneskelig forbindelse i et sekulariseret samfund. Matouš Lipus er forfatteren til skulpturen Atlas, som symboliserer byrden af ansvar og vægten af menneskelige beslutninger. Klára Samcová vil derefter præsentere tekstilværker, der tematiserer menstruation, kønsroller og samfundsmæssige forventninger forbundet med kvindelig erfaring. Udstillingen afsluttes med en video af Hedvika Hlaváčková, som reflekterer over absurditeten af den stædige fastholdelse af kønsstereotyper og gennem forskellige perspektiver sætter spørgsmålstegn ved stive kasser for maskulinitet og femininitet.