Daniela Brasil

Vores årlige gæstekunstner Daniela Brasil har boet i Graz siden 2010 og beskæftiger sig på poetisk vis med processer af overførsel og migration. Gang på gang vender hun tilbage til sine familiære erindringslandskaber i Rio de Janeiro, Brasilien. Hun bruger sine personlige geografier til at synliggøre koloniale forviklinger, oplevelser af afrydning og muligheder for genrodning. Hendes kunstneriske forskning søger forbindelser: mellem fortid og nutid, mellem kroppe og territorier, mellem historier, der fortælles, og dem, der stadig skal genfindes.

Fra april installerer hun på Magnoliehøjen under en pilekuppel et sanseligt, politisk kunst-natur-livs-laboratorium omkring passionsblomstens – maracujaens – koloniale rejse fra Sydamerika til Østrig, hvor den nu er vinterhårdfør og naturaliseret.

Daniela Brasil trækker på optegnelser fra østrigske ekspeditioner til Brasilien fra begyndelsen af det 19. århundrede og dedikerer sig til akvareller af Thomas Ender og Michael Sandler, som dokumenterede de koloniale videnskabelige ekspeditioner i Rio de Janeiro. Enders værker tilbyder pragtfulde fortællinger om det tropiske landskab, mens Sandlers botaniske tegninger viser planter som åbne kroppe, der er blevet dissekeret for at afsløre deres indre strukturer med anatomisk præcision. Ud fra dette materiale vælger hun passionsblomsten som ledemotiv for sit arbejde, blandt de tusinder af planter og frø, der blev bragt til Wien – hvoraf nogle muligvis også er havnet i samlingerne på Universalmuseum Joanneum i Graz.

Hvordan kan man spore disse planters rejser – mærke deres virkekraft ud over indsamling, tyveri, tørring, pakning, opbevaring og domesticering? Passiflora legemliggør mere end botanisk nysgerrighed: Dens sanselige former, strålende farver og forførende dufte afspejler ønsket om besiddelse, der drev imperier. Samtidig modstår den inddæmning og udvikler slyngtråde til subtil forførelse og gensidig transformation. Revet op af tropisk jord og omplantet til europæisk klima måtte tropiske migranter som Passiflora genrødde sig, tilpasse sig frost og ukendt jord og omskrive påtvungne fortællinger.

Rødder/Afrødning/Genrødder inviterer besøgende i form af en helbredende have til at dvæle ved migrantplanter, mærke deres virkekraft og lære af deres tilpasninger. Denne have er både meditation og en kunstnerisk gestus – et regenerativt rum, hvor sanselig nysgerrighed og Brasiliens og Østrigs sammenflettede historie flyder sammen og peger mod en fremtid, der er forankret i gensidighed mellem mennesker og den mere-end-menneskelige verden.

Passiflora står ikke kun for maracujaens frugtagtige sødme, men som lægeplante også for dens beroligende virkning.