Selvportræt, portræt

Engelsk nedenfor

Når vi tænker på Edward Dwurniks værk, en af de mest fremtrædende og produktive polske kunstnere i de seneste årtier, falder vi i tanker om byer set fra fugleperspektiv, farverige portrætter af beboere i Folkerepublikken Polen, mørke scener fra krigstilstandens tid og rækker af røde og gule tulipaner. Når vi imidlertid ser nærmere på kunstnerens værk, viser det sig, at det menneskelige ansigt optræder i langt de fleste af hans arbejder. Det vises på mange forskellige måder, mere eller mindre detaljeret, og det forbliver altid læseligt og betydningsfuldt. Dette gælder både for malerier på lærred og for værker på papir. Det var mennesket og den menneskelige følelsernes mangfoldighed, der interesserede kunstneren mest, og gennem sit værk ville han “rejse et monument” over almindelige mennesker. Denne interesse deles også af Apolonia Dwurnik, Edwards elev og privat hans datter. Det er netop denne fælles interesse, udstillingen med værker af Apolonia og Edward Dwurnik i Galerii Rzeczna i Rybnik handler om.

Udgangspunktet for præsentationen i Rybnik er en serie tidlige selvportrætter af Edward Dwurnik, udført med blyant på små papirark i 1966.

Den dengang treogtyveårige kunstner betragter sig selv i spejlet og gengiver med korte, utålmodige blyantstreger sine træk, sin frisure, skjorten han har på, og den tegnende hånd på papiret. De intime selvportrætter viser en studerende ved Warszawas Kunstakademi, der lærer sit håndværk. Det malede selvportræt, der blev til samtidig og er holdt i mørke grønne nuancer, udgør på en måde et resumé af blyantskitserne. Billedet er malet med mærkbar anstrengelse, i mange lag og med tyk maling, uden den lethed og frihed, der dukker op i hans senere værker.

Portræt- og ansigtsstudier har lige fra begyndelsen været en del af det grundlæggende repertoire i tegne- og malerundervisningen.

Det er derfor ikke underligt, at selvportrættet og portrættet i kunstnerens tidlige ungdom indtager en vigtig plads i hans værk. Dwurnik spilder ikke et øjeblik og tegner hele tiden. Når han er alene, tegner han sig selv, og når han er blandt mennesker, tegner han dem. Han skitserer scener på universitetet og i kaffebaren, studerende under udendørs sessioner og sin mor i køkkenet. Et yndefuldt eksempel på disse udendørs portrætter er tegneserien fra 1967 med titlen “Ewa i Przemyk”. Portrætterne af Ewa og Przemysław, som Edward Dwurnik studerede sammen med og blev venner med, er på én gang ømme og præcise. De unge elever ved ASP, fanget næsten i forbifarten under en ubesværet samtale, bliver for Dwurnik et påskud for at søge det visuelle sprog, hvormed han kan fortælle om mennesket.

Disse visuelle fortællinger blev til mange. På udstillingen viser vi tegninger fra tre cyklusser fra 1970’erne: “Moi bohaterowie” (Mine helte), “Spojrzenia” (Blikke) og “Frustracje” (Frustrationer). De mennesker, der er portrætteret på dem, vises mere skematisk og ekspressivt. Kunstneren trækker på den erfaring, han har opnået, og skaber på grundlag af tidligere iagttagelser af modellen forestillede menneskelige typer. Han indfører også farve i kompositionerne, hvilket gør helheden mere dynamisk. Mænd og kvinder adskiller sig ikke kun i træk og frisurer, men også i de følelser, de oplever. Frustration antydes allerede af titlen på en af serierne, men også vrede, jalousi, antipati, morskab, overraskelse og nysgerrighed markeres diskret. Samlingen af tegninger bliver en slags gåde, hvor vi kan tillægge de enkelte figurer forskellige følelser og selv gætte, hvad kunstneren fortæller om.

Dwurnik var optaget af samfundets tilstand, som kommer til udtryk i individuelle historier.

Derfor vævede han historier og portrætter af konkrete personer ind i større tematiske cyklusser og mere komplekse malerier. På udstillingen signalerer maleriet “Jerzyk i Elza” fra 1991, der hører til cyklussen “Sportowcy” (Sportsfolk), denne praksis. Det er en enkel genrescene: en bekendt af maleren, en vis Jerzyk, er portrætteret ved sit arbejde; han fylder sodavandssifoner med gas. Ved siden af ham står en kvinde i en rød kjole sammen med en lille pige, som hun sandsynligvis lige er kommet hjem sammen med fra skole.

I kunstnerens værk er fremtrædende…