Glem alt

På hebraisk rimer ordene lischkoach – at glemme – og koach, som betyder både magt og styrke, som om glemslens dobbelte natur manifesterer sig i dem. Udstillingen Glem alt fortæller fra et kulturhistorisk perspektiv om glemslens magt, men også afmagt, og spørger, om det kun betyder tab eller også kan være befrielse.

Glemslens magt i jødisk historie Glemslens magt anvendes forskelligt og efterlader de glemte magtesløse. Inden for jødedommen udgør den store bandlysning (Cherem), som ikke kun udelukker et menighedsmedlem fra fællesskabet, men også skal udviske enhver erindring om dette, den største rabbiner-straf. Men forbandelsen af glemsel udtales også mod ydre fjender: jimach schemo, „Må hans navn blive slettet“ – med denne forbandelse bliver individuelle fjender af det jødiske folk ramt.

Den østrigske glemselskultur efter 1945 Målet med nazisternes udryddelsespolitik var ikke kun at myrde den jødiske befolkning, men også at slette beviserne for massakren. Da koncentrations- og udryddelseslejrene blev befriet, var der kun de vidnesbyrd tilbage, som nazisterne ikke havde kunnet ødelægge. Og efter 1945 ønskede mange østrigere at glemme, hvad der var sket, og hvad de havde deltaget i. Denne „glemselskultur“ blev først brudt med Waldheim-affæren i 1986.

Hvorfor vi skal tale om glemsel i dag I tider, hvor historisk ansvar og erindring i stigende grad sættes spørgsmålstegn ved, er det vigtigt at tale om glemslens mekanismer og spørge, hvad der fortrænges og overskrives, hvad der overses, og hvad der bevidst slettes. Udstillingen inviterer til at forstå glemsel ikke kun som det modsatte af erindring, men som en del af en kompleks konfrontation med historie og nutid. En udstilling af Jewish Museum Vienna i samarbejde med Jüdisches Museum Hohenems

Deltagende kunstnere: Arnold Dreyblatt, Dani Gal, Esther Hovers, Brigitte Kowanz, Maya Schweizer, Sigrid Sigurdsson, William Utermohlen, Patrick Zachmann.Kuratorer: Daniela Pscheiden (JMW), Dinah Ehrenfreund-Michler (JMH) Design og grafik: Fuhrer, Wien