På Freuds bolig- og konsultationsrum præsenterer museet Sigmund og Anna Freuds liv og arbejde samt biografiske detaljer om familiens historie. De originalt bevarede rumstrukturer muliggør en autentisk oplevelse af psykoanalysens oprindelsessted. Talrige udstillingsgenstande – genstande fra familielommen, originale skrifter og fotografier – belyser Freuds professionelle stationer og biografiske facetter i hans liv og familielivet.
Sigmund Freuds konsultation
Sjældne førsteudgaver og værdifulde dedikations-eksemplarer i Freuds konsultation giver fascinerende indblik i tilblivelsen af Freuds teoretiske værk. Oversættelser til talrige sprog vidner om psykoanalysens tidlige internationale udbredelse. I Freuds behandlingsrum tematiseres psykoanalysens praksis som „Talking Cure“ ud fra casehistorier og skrifter. Det sted, hvor den berømte divan engang stod, forbliver tomt: Man har bevidst undladt at rekonstruere det oprindelige interiør, som direktør Monika Pessler forklarer: „Den tomme plads, der har været i Freuds behandlingsrum siden hans flugt fra nazisterne, bærer tydeligt henvisningen til historiens mørke forløb i sig. At genskabe en verden af i går (Stefan Zweig) i disse rum – altså den før Østrigs ‚Anschluss‘ til det Tyske Rige i marts 1938 – som om Freuds tvungne flugt til London-eksil ikke havde fundet sted, ville fornægte en væsentlig del af hans historie og dermed også vores.“
Historien om den fraværende divan behandles i en AR-installation, der kan tilgås lokalt i behandlingsrummet. Møblet vender virtuelt og kun midlertidigt tilbage til sin oprindelige plads som et 3D-billede på gæsternes smartphone.
Udvalgte fotografier, som Edmund Engelman i maj 1938 trods Gestapos overvågning modigt og med teknisk snilde tog af rummene på Berggasse 19, giver indsigt i den originale indretning af lokalerne før familien Freuds flugt i 1938.
Anna Freuds rum
Anna Freuds bolig- og konsultationsrum er dedikeret til hendes innovative arbejde inden for psykoanalyse og pædagogik. Personlige genstande og arbejdsredskaber illustrerer hendes arbejde, som hun udførte sammen med sin partner Dorothy Burlingham både i Wien og efter sin flugt i London. Anna Freud støttede museumsstiftelsen i begyndelsen af 1970'erne og donerede dengang blandt andet indretningen af venteværelset, som i dag fremstår som i Freuds tid.
Familien Freuds lejlighed
Familiens private rum er dedikeret til Freuds liv som familiefar og hans karriere som ung læge og neurolog. Genstande som tidlige hospitalsdokumenter og medicinske instrumenter vidner om hans tid som kommende mediciner, hans rejsetaske, gaver til hans kone Martha og andre personlige genstande giver information om familielivet og „sætter forestillinger, associationer og fortællinger i gang“, beskriver Daniela Finzi, museets videnskabelige leder. Her gøres skrifter og manuskripter fra familiens ejendom tilgængelige for offentligheden. Drømmetydningen er i centrum af ægteparret Freuds tidligere soveværelse. Lytteposter på stedet muliggør et møde med Sigmund Freuds drømme, læst af Birgit Minichmayr og Philippe Sands. Et særligt indblik i familielivet og Freuds hverdag gives af de unikke hjemmevideoer, som kommenteres af Anna Freud. De blev optaget i 1930'erne – primært af Marie Bonaparte, en nær ven af familien – og vises i det tidligere tekøkken.
Rummene, der tidligere var forbeholdt sociale sammenkomster – Freuds spisestue og Minna Bernays’ salon – bruges i dag til skiftende udstillinger: fra kunstneriske til kulturhistoriske bearbejdninger og betragtninger.
Book din billet her!
Koncept og design: Atelier Czech/Hermann Czech og Gerhard Flora Kuratorer: Sigmund Freud Museum/Monika Pessler og Daniela Finzi

Freud, Berggasse 19
Permanent




