Den faste udstilling „Adam Mickiewicz 1798 – 1855“ er en biografisk udstilling på Litteraturmuseet, der præsenterer digterens skikkelse, hans omgivelser og familie, hans politiske virke og litterære værk.
Udstillingen, der er tilrettelagt i anledning af digterens 200-årsdag, præsenterer de mest værdifulde mickiewiciana fra museets egen samling. Ud over autografen til Grażyna og en side fra manuskriptet til Pan Tadeusz kan man her se uddrag af Mickiewiczs breve samt førstetryk af hans værker, nogle med dedikationer. Talrige erindringsgenstande, blandt dem et billede fra huset i Nowogródek og den rejsekuffert, digteren forlod det med, møbler fra hans arbejdsværelse i Arsenalet i Paris, genstande der engang tilhørte hans hustru Celina, født Szymanowska, fotografier og familieportrætter, stammer fra samlinger erhvervet i årene 1952–1953, 1974 og 1978 fra hans barnebarn Maria Mickiewiczówna, oldebarnet efter Jerzy Gorecki samt enken efter den yngste søn Józef, Luiza Mickiewiczowa. De står side om side med genstande efter Andrzej Towiański, fra hans private arkiv erhvervet i 1960, samt ting bevaret af italienske tilhængere af Mesteren (overdraget i 1977 af professor Marina Bersano-Begey fra Torino).
Maleri og grafik spiller en vigtig rolle i udstillingen, primært af polske kunstnere: Piotr Stachiewicz og Piotr Orłowski, Teofil Kwiatkowski, January Suchodolski, Jan P. Norblin, Piotr Michałowski, Cyprian Norwid, Napoleon Orda, Antoni Tepa, Zofia Szymanowska og andre, samt værker af kunsthåndværk. Alle værkerne bringer besøgende tættere på den epoke, hvori forfatteren af „Ballader og romancer“ levede, og giver mulighed for at møde polsk romantisk kunst. Det berømte portræt „Adam Mickiewicz wsparty na Judahu skale“ fra 1828 af Walenty Wańkowicz er let at finde, men det er værd at lægge mærke til også denne kunstners øvrige værker.
Udstillingen viser, hvordan Mickiewicz, der hørte til den første generation af „polakker født i fangenskab“, blev romantiker og for sine landsmænd også en sanger; digterens vej til III. del af Dziady og Pan Tadeusz. Den „slaviske Byron“ bliver en talsmand for undertrykte folk, og som Europas borger understreger han sin herkomst fra Njemen. Udstillingen præsenterer Mickiewiczs mangfoldige politiske virke i eksil, fra artikler i Den polske pilgrim til den politisk-militære mission i Tyrkiet, som ligesom hans tidligere virke var underordnet „den nationale sag“.
Hver af udstillingens seks dele dokumenterer et andet trin på den romantiske kunstners vandring og „ordner“ samtidig hans biografi.
Del I. Zaosie – Nowogródek – Vilnius, 1798–1824; Del II. Rusland, 1824–1829; Del III. Rejser, 1829–1832; Del IV. Paris – Lausanne – Paris, 1832–1840; Del V. Frankrig – Italien – Paris, 1840–1855; Del VI. Konstantinopel, 1855.
Udstillingen omfatter over seks hundrede genstande, hvoraf de fleste er beskrevet i den rigt illustrerede katalog. Kataloget omfatter desuden ikke de genstande, der er kommet med i udstillingen efter åbningen i 1998 (fx „Listy Braci Polskiej“ fra 1846 eller Franciszek Tepas „Portræt af Adam Mickiewicz“ fra 1857, i oval). Dette er museets fjerde udstilling, der præsenterer Adam Mickiewicz og hans epoke.
Udstillingen „Adam Mickiewicz 1798 – 1855“ Litteraturmuseet Rynek Starego Miasta 20 i Warszawa
Åbningstider: mandag, tirsdag – lukket onsdag, fredag 11:00 – 16:00 torsdag 16:00 – 20:00 lørdag, søndag: 11:00 – 18:00
„Hør og se Adam Mickiewicz“ – et projekt gennemført af Fortima-fonden, Filmakademiet for det talte ord og Litteraturmuseet.
Vi inviterer vores gæster til at lytte til audiobeskrivelsen af 42 genstande på den faste udstilling om Adam Mickiewicz. Læst af Paweł Straszewski.
Adam Mickiewicz 1798–1855
Permanent
