Hvad vi taler om, når vi taler om Krim

Hvad taler vi om, når vi taler om Krim? Hav eller steppe? Jaltakonferencen i 1945 eller den skytiske stat i antikken? Artek-lejren for unge pionerer eller det sovjetiske folkedrab på krimtatarerne i 1944? Ferier ved havet eller tabte hjem? Hvad vi ser, afhænger af, hvem der kigger. Erfaringerne med at møde Krim kan være så forskellige, at det kan virke som om, folk husker forskellige kontinenter. Hvorfor er det sådan?

Krimhalvøen i Sortehavet har været et mødested for forskellige civilisationer i årtusinder. Det er hjemland for krimtatarerne, der engang havde deres egen stat der; nu oplever de igen kolonialt pres. Det er en halvø mættet med kampe, spænding, kærlighed og håb. Udstillingen præsenterer moderne ukrainske kunstneres refleksioner over følelsen af tabet af Krim efter den russiske besættelse af halvøen i 2014.

Deltagerne inkluderer kunstnere fra forskellige generationer; nogle af dem blev født på Krim, andre oplevede Krim som en del af deres rejser. Sevilâ Nariman-qizi og Emine Ziyatdin overvejer forskellige dimensioner af krimtatarisk identitet midt i tabet af hjem, og Rustem Skybin tilføjer temaet modstand og beskyttelse af sit hjemland.

Yurii Yefanov transformerer mindet om sin hjemby, Hurzuf, som i dag er uopnåelig, til en digital simulation af det offentlige rum, ikke så meget for at registrere fortiden som for at skabe mulige scenarier for fremtiden.

Med taknemmelighed og sorg taler Anton Shebetko om LGBT+-fællesskabet i landsbyen Simeiz, der plejede at samles på de lokale "vilde strande" og i Yezhy café; denne frihedsverden eksisterer ikke, som den gjorde før 2014.

Malerierne og de grafiske værker af Roman Mykhailov, Elmira Shemsedinova og Oleksii Borysov henviser på forskellige måder beskueren til billedet af Krim-horisonten, noget det er vigtigt at undersøge nøje.

Vitalii Kokhans kinetiske skulptur fanger flimmeret mellem ét symbol for halvøens betydning som turistdestination og et andet for krimtatarisk kulturs sorg, modstandsdygtighed og mod.

Oleh Tistols ironiske refleksioner over de stereotype symboler for badeferier er legemliggjort i et værk fra hans serie "Sydkysten af Krim".

Imens er et noget fantasmagorisk landskab af Pavlo Makov et af kunstnerens tidligste værker, der behandler en vigtig rød tråd i hans praksis, temaet om sted og dets fortolkning ud fra kartografiske, topografiske og metaforiske perspektiver.

Vlodko Kaufman og Khalil Khalilovs meditative performance vidner om krimtatarernes ønske om at vende hjem på trods af de imperiale bestræbelser på at slette selve mindet om deres eksistens.

Ukrainske kunstnere reflekterer over, hvad Krim er for Ukraine. På Ujazdowski Slot spørger vi: hvad er Krim for Europa? Adam Mickiewicz kiggede engang sørgmodigt på resterne af krimtatariske fæstninger, følte deres virkelighed blive fortid og huskede sit eget hjemland. Hvad tænker Europa i dag på, når det tænker på Krim? Og hvad tænker Krim på?