{Monolit}

Monolit-cyklussen udforsker teknologier og materialer – fra integrerede kredsløb til plastpolymerer – der kan blive varige relikvier af menneskelig aktivitet. Vi stiller spørgsmål om "dyb materie" i fremtidige epoker: hvad der vil overleve som et geologisk-teknologisk lag af Jorden, og hvilke former vores civilisations relikvier kan antage. Monolitten forstås her både som en homogen stenblok og en sammenhængende teknologisk arkitektur – et symbol på den ukendte kerne af et fremtidigt arkiv, en informationsbærer og en materiel registrering af menneskelig aktivitet.

Om formatet

Galleriets rum bliver et åbent laboratorium, hvor den kreative proces er lige så vigtig som dens materielle resultat. Vi er interesserede i det synlige, reelle forhold mellem kunstnerisk arbejde og videnskabsfolkenes aktiviteter samt muligheden for at inkludere dem i praksisser for mere bæredygtig kunstproduktion, baseret på biologiske og regenererende materialer. Installationen udvikler sig for øjnene af publikum, og selve rummet begynder at fungere som et eksperimentelt miljø.

Monolit-cyklussen søger også kvasi-udstillingsformater, hvor institutionen ikke så meget præsenterer objekter som performerer sin egen struktur – et netværk af relationer, processer og samarbejder. Vi tænker på det som en organisme, der er medskabt af strømme af viden, materie og teknologi. Denne måde at handle på henviser igen til moderne maskinlæringspraksis, hvor betydning opstår ud af iteration, relationer og løbende dataopdateringer. Vi behandler udstillingsrummet på samme måde: som et miljø, der konstant ændrer sig, reagerer og inviterer publikum til at opleve ikke et færdigt værk, men en igangværende forskningsproces.