Oratorium for en jordens forfatning

Ligesom i Polen og nabolandene er der i store dele af Latinamerika en voksende tendens til at genoverveje de politiske og økonomiske forandringer, der blev sat i gang i 1980'erne. Det, der står på spil i disse igangværende debatter, er dog ikke så meget et regnskab over fortiden som en refleksion over fremtidens politik.

Værkerne samlet i udstillingen Oratorium for en jordens forfatning inviterer os til at udøve vores fantasi og distancerer sig fra patriarkalske og teknokratiske visioner om modernisering. De viser også, at engagerede kunstnere fra Latinamerika og Central- og Østeuropa, på trods af geografisk afstand og kulturelle forskelle, i dag søger svar på lignende spørgsmål. Hvordan kan vi frigøre os fra vedvarende former for koloniel og imperialistisk vold, der fastholder nutidens sociale skel og muliggør en ubegrænset udnyttelse af ressourcer? Kan arven fra det tyvende århundredes emancipatoriske sociale og kulturelle bevægelser forenes med kampen for naturens rettigheder?

Udstillingen har sin titel fra et værk af Marcelo Expósito, en af mere end tyve kunstnere, der præsenterer deres arbejde på CSW. Hans Oratorio para una Constitución de la Tierra (Oratorium for en jordens forfatning) er en partitur til en performativ handling, sammensat blandt andet af uddrag fra de nutidige forfatninger i Ecuador, Bolivia, Mexico og Bhutan samt Chiles afviste udkast til forfatning fra 2022. Ligesom Expósito trækker mange af de øvrige inviterede kunstnere på skrivepraksisser – og frem for alt på lovens skrift – og bruger dem som et produktivt udgangspunkt for kreativ parafrase og spekulation.

Lige så vigtigt for udstillingen er dog det, der går forud for sproget. Gennem et udvalg af eksempler sporer Oratorium for en jordens forfatning et skift fra det tyvende århundredes menneskecentrerede performancekunst til nutidige tilgange til performativitet, der placerer det mere-end-menneskelige i centrum for deres bekymringer. Det er ingen tilfældighed, at kunsten i takt med, at nye måder at tænke naturen på opstår – som et subjekt i sig selv snarere end blot et passivt objekt for menneskelig handling – i stigende grad fremhæver sin egen handlekraft.

Udstillingen præsenterer nyere kunstneriske og aktivistiske praksisser sammen med værker fra 1980'erne og 1990'erne. Den stræber dog ikke efter at være encyklopædisk; den har snarere form af et udstillingsessay. Gennem associative sammenstillinger samler den praksisser fra to modsatte halvkugler, hvor bekymringen for hele planetens velbefindende gør sig gældende i lige høj grad, om end på forskellige måder formet af deres respektive kontekster. Vi håber, at udstillingen vil give et nyt perspektiv på emner, der får stadig større betydning for samtidskulturen i Polen og andre lande i det tidligere østblok.