Europæisk kunst fra 1400- til 1900-tallet (2. sal)

Udstillingen af europæisk kunst findes på anden sal i museets østfløj. Den består hovedsageligt af malerier fra tysktalende lande, Italien, Nederlandene, Frankrig, Storbritannien og Spanien. Udstillingen er ordnet efter motiv og kronologi, og maleriene suppleres af udvalgte eksempler på skulptur og møbler, som er placeret langs gangene sammen med andre værker af kunsthåndværk.

Når man træder ind i galleriet, hænger der i sal I et maleri af Eva fra omkring 1531 af Lucas Cranach den Ældre (ca. 1472–1553), en af den tyske renæssances mest fremtrædende malere. Eva, eller rettere hendes øverste halvdel, ses stående nøgen under kundskabens træ om godt og ondt i Edens have, mens den grå, snoede slange placeret oppe til højre symboliserer Satan, forføreren. Beskueren kan med rette drage den konklusion, at billedet ikke er rigtigt komponeret, idet Evas hånd, malet til venstre, overraskende nok er skåret af. Faktisk udgør maleriet kun en del af en meget større komposition. Det oprindelige billede viste både Eva og Adam i hele figurer, men i begyndelsen af 1600-tallet blev de to fragmenter med deres torsoer skåret ud og fuldstændigt overmalet, så de blev til et par borgerlige portrætter. Det var først, da billederne kom ind i museets samling og blev genstand for grundige konserveringsprocedurer, at man opdagede den oprindelige maling, som lå skjult under de senere tilføjelser. Efter at de øverste lag var fjernet (i 1933–1935), kunne restauratorerne endelig se Eva og, på det andet billede, Adam. Dette eksempel bekræfter blot, at kunstværkers skæbne ofte kan være fuld af overraskelser.

Det sande mesterværk i samlingen af italiensk maleri er billedet Madonna med barnet og Johannes Døberen (1530) af Angelo di Cosimo di Mariano Tori, kendt som Bronzino (1503–1572). Kunstneren var en førende repræsentant for den florentinske manierisme, og han arbejdede typisk ved Medici-hoffet og malede hovedsageligt portrætter samt værker med religiøse og mytologiske motiver. Midtpunktet i dette ret store lærred er Maria, der læser, mens hun med sin højre hånd støtter det lille Jesusbarn. I maleriets nederste højre side placerede kunstneren Johannes, som senere blev kaldt Døberen. Helgenen holder et hvidt tørklæde med teksten »Ecce Agnus Dei« (latin for »Se, Guds lam«). Motivet med Maria og barnet ledsaget af Johannes var ret udbredt i den italienske renæssancekunst, for eksempel i malerier af Raffael Santi. Bronzinos komposition er opbygget i form af en tydelig pyramide, som de tre figurer danner. I 1800-tallet blev billedet fuldstændigt overmalet, og dets nuværende udseende er resultatet af en restaurering i 1973.

I sal II findes endnu et mesterværk fra samlingen på Nationalmuseet i Wrocław, Vinterlandskab med skøjteløbere og en fuglefælde af Pieter Brueghel den Yngre (1564/65–1637/38). Billedet, som er dateret til omkring 1600, viser en udsigt over en flamsk landsby, som nogle gange identificeres som den brabantske landsby Pede-St Anne ved Diepeck (i dag Belgien). Kirketårnet og husenes tage i baggrunden er tykt dækket af sne. I forgrunden hengiver landsbyboerne sig til sorgløse lege og skøjteløb på den frosne flod, mens fuglefælden fra titlen står opstillet til højre. Brueghels maleri var tænkt som en alvorlig advarsel til beskueren. Det formidler en tydelig besked om den fare, der truer ikke blot fuglene (de dør knust i fælden), men også menneskene (isen kan give sig under dem), og det udtrykkes træffende i en latinsk sentens om det menneskelige liv, der er tilbøjeligt til at glide, Lubricitas vitae humanae. Værkstedet hos Pieter Brueghel den Yngre malede hele 127 versioner af den samme udsigt, de såkaldte værkstedskopier, som kun adskiller sig i en lille detalje, hvilket blot beviser den store popularitet af dette motiv i 1500- og 1600-tallet.

Et lille maleri af den berømte kunstner fra…