Polsk kunst fra det 17.–19. årh. (2. sal)

Udstillingen af polsk kunst på Nationalmuseets 2. sal består hovedsageligt af malerier og skulpturer, og derudover en række eksempler på kunsthåndværk fra det 17. til begyndelsen af det 20. århundrede, blandt dem værker af polske og udenlandske kunstnere, som arbejdede i det, der før Anden Verdenskrig var polsk område.

Kernen i samlingen er billeder fra det tidligere Nationalgalleri i Lwów (287 malerier og tegninger) og fra et par museer i Kiev (180 genstande), som kom til Wrocław som følge af restitutionen efter 1945. Udstillingen omfatter også eksempler på polsk skulptur fra det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede samt eksempler på kunsthåndværk. En lille samling sarmatiske portrætter er udstillet i galleriets korridor.

Lige overfor indgangen til sal I hænger et maleri af virkelig imponerende størrelse (169 × 271,5 cm), Jerzy Ossolińskis officielle ankomst til Rom i 1633 af den venetianskfødte Bernardo Bellotto, kaldet Canaletto (1721-1780). Det blev bestilt i 1779 af Józef Ossoliński og er et af de sidste værker af kunstneren, som arbejdede i Warszawa ved hof hos Stanisław August Poniatowski.

Det skildrer en historisk begivenhed, der fandt sted den 27. november 1633 på Piazza del Popolo i Rom, og viser passagen af det store optog, som ledsagede Jerzy Ossoliński, sendebud for den polske konge Władysław IV Vasa til pave Urban VIII. Pragten og rigdommen i de traditionelle sarmatiske dragter, som adelsmændene bar, forbløffede romerne, som i mængder trængte sig på gaderne og endda på tagene langs vejen for at se på den farverige scene. Canaletto excellerede i at skildre arkitektur og havde perfektioneret brugen af lineært perspektiv. Hans udsigt over den berømte plads i Rom byggede på et tryk af G.B. Piranesi, som dog viste stedet, som det så ud i midten af det 18. århundrede og ikke i 1633, hvilket kunstneren forklarede i sine kommentarer skrevet på de to stentavler, der er placeret symmetrisk ved billedets to kanter. Ved siden af dem malede han medaljoner med portrætter af Władysław IV Vasa og Stanisław August Poniatowski (til venstre) samt Józef Ossoliński og sig selv (til højre).

Udstillingen i det næste rum viser malerkunst fra den første halvdel af det 19. århundrede, herunder to billeder af Piotr Michałowski (1800–1855), som betragtes som en af de mest betydningsfulde repræsentanter for den polske romantik. Den alsidige og dygtige kunstner specialiserede sig i portrætter af mennesker og billeder af heste. Hans maleri Napoleon til hest, der giver ordrer, dateret 1835–1837, viser meget udtryksfuldt den franske kejsers hvide hest. Tilsyneladende kaotiske og ligegyldigt påførte farvestriber opbygger en meget dynamisk silhuet af hesten. Billedet, malet i kølige, dæmpede nuancer af brun og grå, viser i forgrunden Napoleon, der giver ordrer til sine soldater, og bagved ham en slagscene (med kavaleri- og infanteritropper synlige i baggrunden). Der er en tydelig inspiration fra fransk romantisk maleri, som Michałowski mødte under sine studier i Paris.

Små intime akvareller, som var populære i det 19. århundrede, malet af Juliusz Kossak, Jan Matejko, Artur Grottger og Piotr Michałowski, indtager en vigtig plads på udstillingen. Den første kunstner anerkendes som den bedste polske akvarellist i sin tid, som ved hjælp af denne meget krævende teknik kunne fange alle detaljer og farvenuancer med fuldendt dygtighed. Kossak var også fremragende til at skildre heste, vist i maleriet Hestemarked i Praga [Warszawa] (1866) i en hel række positurer, aldre og forskellige tilstande. Maleriet afspejler realistisk atmosfæren på et åbent marked i det 19. århundrede, hvor polske, jødiske og russiske handlende går om deres forretninger. I den støvfyldte luft ses delvist konturerne af bygninger i Warszawa på Vistulas venstre bred, blandt dem kirkerne St. Anna, jesuitterne, katedralen…