Schlesisk kunst fra det 16.–19. århundrede (1. sal)

Galleriet, der er viet til schlesisk kunst fra det 16.–19. århundrede, præsenterer et omfattende udvalg af genstande fra denne periode. Et par hundrede eksempler på schlesisk maleri, skulptur og kunsthåndværk kan beundres i kronologisk og tematisk orden. Særligt bemærkelsesværdige er samlingerne af malede epitafier fra 1500- og 1600-tallet – renæssance, manierisme og barok – den religiøse skulptur samt billederne af den fremtrædende barokmaler i Schlesien, Michael Leopold Willmann. Udstillingen langs galleriets korridorer omfatter også genstande fra det historiske kunsthåndværk (våben, guldsmedekunst, schlesisk stentøj, fajance, porcelæn, glasvarer og gobeliner).

Renæssancemaleriet er repræsenteret ved et imponerende epitafium for Nicolaus Jenkwitz, som oprindelig stod i Skt. Elisabeths kirke i Wrocław. Det blev malet omkring 1537 til minde om rådsherren fra Wrocław og hans familie. I midten er Gud afbildet som en meget gammel mand, der holder en enorm jordklode med Edens Have markeret på forsiden. Under den ukendte kunstner malede figurerne af den afdøde: Nicolaus Jenkwitz, hans tre hustruer og deres børn. Alle knæler og ser tillidsfuldt opad i forventning om forløsningen. Den ukendte kunstner fra Wrocław brugte som forlæg et tryk af Lucas Cranach den Ældre, udgivet blot tre år før epitafiet fra Wrocław i den første komplette udgave af Luthers Bibel (1534).

ET sandt mesterværk inden for maleri i stil med nordisk manierisme er Kristi dåb, malet i 1603 af Bartholomeus Spranger (1546–1611) fra Antwerpen. Det var tænkt som centrum i epitafiet for Eve og Simon Hanniwaldt i Den Hellige Treenigheds kirke i Żórawina nær Wrocław. Maleren, en fremragende kunstner, der dengang var ansat ved kejser Rudolf II af Habsburgs hof i Prag, viste Kristusfiguren på en måde, der er typisk for manierismen. Kroppen er vredet i en næsten unaturlig positur, figura serpentinata. Billedets raffinerede farver spænder fra nuancer af malachitgrøn til grå, mens det udtryksfulde spil mellem skygge og lys bidrager til mesterværkets manieristiske karakter.

Et andet værdifuldt maleri på udstillingen er et fremragende portræt af en mand, malet i 1628 af Bartholomeus Strobel (1591–ca. 1647), af den fremtrædende patricier fra Wrocław, Johann Vogt. En moden mand med overskæg og en karakteristisk spidst skæg betragter nysgerrigt beskueren fra den mørke baggrund. Lærredet viser kun hans overkrop og det våbenskjold, som maleren har placeret i det øverste højre hjørne. Mandens sorte tøj danner en kontrast til den hvide kniplingskrave, der omkranser hans ansigt.

Modellens realistisk malede ansigt minder mange besøgende om den samtidige amerikanske filmstjerne Robert de Niro. Ligheden er faktisk slående, dog helt tilfældig.

Michael Leopold Willmanns (1630–1706) malerier, den fremtrædende barokmaler, der arbejdede i Schlesien, kan ses i nogle af disse rum. Kunstneren blev født i Königsberg [Królewiec], foretog i sin ungdom flere studierejser til Holland (i Amsterdam besøgte han endda selve Rembrandts atelier), Danzig, Berlin og Prag og slog sig senere ned i Schlesien. Han tilbragte resten af sit liv der og malede hovedsageligt religiøse billeder, bestilt af abbederne i cistercienserklostrene i Lubiąż og Krzeszów. Det Nationale Museum i Wrocław har i sin samling et par snese af hans værker, hvoraf kun nogle er permanent udstillet, blandt dem Orfeus blandt dyrene (ca. 1670), som sammen med Persefones bortførelse (ca. 1665) repræsenterer mytologiske motiver. Midten af den første komposition viser Orfeus med sin harpe – den mytiske digter, sanger og musiker, der med sin kunst betog mennesker og endda selve naturen. Dyr samler sig omkring ham: en hjort, en hund, en abe, en leopard, harer, en kalkun, påfugle og skader, som skal repræsentere alle kontinenter…