Wow. Udstilling af afgangsprojekter i visuel kommunikation PBŚ

WOW. Før det bliver til en vurdering, er det en reaktion. Et øjeblik hvor blikket standser, et kort brud i kontinuiteten i at se. Noget får os til at rette opmærksomheden netop ddertil, blandt mange billeder, informationer og indtryk. Udstillingens titel beskriver derfor ikke de præsenterede projekter. Den antyder snarere, hvordan man kan se på dem. WOW er her hverken slutpunktet for blikket eller et simpelt udtryk for begejstring. Det er dets begyndelse.

Hver udstilling begynder med et valg. Den udvælger genstande fra en større helhed, stiller dem op ved siden af hinanden og siger til betragteren: kig her. Med WOW er dette greb dog sket tidligere. Før projekterne nåede frem til galleriet, havde deres skabere selv besluttet, hvad de ville rette opmærksomheden mod, hvad de ville tale om, og hvilket visuelt sprog de ville bruge til det.

Et afgangsprojekt er et særligt valgøjeblik, fordi det afslører ikke kun, hvordan unge designere designer, men også hvad de kigger på. Set samlet danner disse valg et landskab af opmærksomhed for netop denne gruppe af unge designere. Ikke alle ser i samme retning, og netop det er vigtigt.

Man kan kigge og ikke se. Julia Bogusz retter blikket mod truede dyrearter, der blandt andet overses, fordi de ikke passer til vores forestillinger om, hvad der er attraktivt. Hendes projekt rejser et spørgsmål, der kan rettes mod hele udstillingen: Hvad tiltrækker vores opmærksomhed, og hvad forbliver uden for dens rækkevidde? Visuel kommunikation kan fastholde eksisterende hierarkier for synlighed, men den kan også bevidst forstyrre dem.

Hos Miriam Kornacki bliver opmærksomhed til konfrontation. Animationen henter oplevelsen af vold i hjemmet og stigmatiseringen af dens ofre ud af tavsheden. Karolina Najdowska og Marta Bednarek beskæftiger sig med erfaringer knyttet til helbred og den kvindelige krop, Anna Eich med perspektivet hos mennesker på autismespektret, og Anna Mocydlarz forbinder neurodiversitet med sproget i de krakowske legender. Hvordan noget vises, er ikke ligegyldigt.

Visuel kommunikation kan hente erfaringer og problemer frem fra baggrunden, som er nemme at overse.

Men selve det at vække opmærksomhed kan også designes. Katarzyna Sobala, der tager emnet forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme op, opgiver kommunikation baseret på frygt. Hun søger et sprog, der fastholder den unge modtager og fører vedkommende videre – fra det første møde med billedet og hen imod information. Aleksandra Szpot bruger en animeret metafor til at fortælle om produktivitetspresset, og Natalia Zboracka vender den etablerede fortælling om computerspil på hovedet og viser deres positive muligheder. Det handler derfor ikke kun om, hvad der bliver sagt. Det er også vigtigt, hvordan man får nogen til at ville kigge.

Mange projekter vokser ud af hverdagens erfaringer. Agnieszka Paluch og Filip Baranowski tager sociale spørgsmål op, Małgorzata Pankau og Mariusz Tyczyński undersøger tilværelsen i det digitale miljø, og Anastazja Baran og Mateusz Włodarzewski beskæftiger sig med hverdagens behov og vaner. Martyna Mandra, Maja Kaźnica og Aleksandra Budnik vender sig mod forholdet mellem mennesket og dets omgivelser, fra det nærmeste og lette at overse til forestillingen om mulige fremtider.

For andre bliver hukommelse og kultur udgangspunktet. Dominika Ptak arbejder med et personligt arkiv og det lemkiske kulturarv, Izabela Puchowska vender tilbage til lokale legender, og Oliwia Berendt indgår i dialog med litteraturen gennem tegneseriens sprog. I visuel kommunikation betyder det nye ikke altid det, der ikke fandtes før. Nogle gange begynder det med at se igen.

På et tidspunkt retter opmærksomheden sig dog mod selve den visuelle kommunikation.

Jan Kępiński og Julian Kurzyk tager udgangspunkt i interessen for tegneserien som sprog og i mødet mellem europæiske og asiatiske fortællertraditioner. Deres fælles arbejde er en søgen efter en egen form for udtryk og en afprøvning af mediets muligheder i praksis.

Olga Woźniakowska stiller spørgsmålet anderledes: Kan lys blive et kommunikationssprog? Hendes installationer fører den visuelle identitet ud over grafikkens overflade – ind i objektet, rummet og oplevelsen. I galleriet er budskabet ikke længere kun noget, man…