RETRO?

Fernisering torsdag den 3. september 2026, kl. 18:00.

Guidet tur den 1. oktober kl. 17:30. Fri entré.

Kurator Radek Wohlmuth

Udstillingens titel rummer præcis den slags tvetydighed, som Vít Soukup holdt af.

På den ene side er det et tegn på en selektiv retrospektiv, der mindes den for tidligt afdøde malers, filminstruktørs og lejlighedsvise grafikers værk, på den anden side en henvisning til, at han var en af de første kunstnere i sin generation, der ikke var bange for at trække ægte retro ind i sit arbejde. For Vít Soukup, som vennerne kun kaldte Beruška (Mariehøne), var retro dog ikke kun et nostalgisk-visuelt spil; ægtheden af motiverne var altafgørende, hvorfor han overmalede dem fra datidens aviser, magasiner og reklameprint.

Soukups maleri udviklede sig gradvist fra saftig realisme, over abstinent-neurotisk ekspression til realistisk abstraktion. Hans visuelle sprog var altid solidt forankret i virkeligheden, men han formåede samtidig at destabilisere den og transformere den til et billede, der var mere end blot en registrering af den. Vít Soukup havde evnen til at udtrække det væsentlige fra ethvert tema, han beskæftigede sig med, og karakterisere både æraen og dens tjekkiske spor. I sine tidlige cyklusser fokuserede han hovedsageligt på, hvad der definerede den socialistiske æras tankegang. Mad som en overflodsfetich, kosmiske bedrifter som en officiel myte om fremskridt og pelsede kosakhuer som en moderigtig grotesk i hverdagen. Fra hans perspektiv var det ikke sentimentalitet, men en analyse af den mentale smog, der omgav samfundet på det tidspunkt. Hans alvorligt mente ironi gik ofte ud over grænsen for akavethed, og gennem den kunne han benævne de mekanismer, der formede kollektive normer.

I forbrugsdemokratiets æra flyttede hans opmærksomhed sig til en anden type visuelt rod. IKEA-serien, malet efter kommercielle flyers, viser primært farveprøver, tæppedetaljer og andre motiver, der som attraktive varer ikke helt giver mening. Det er fragmenter, der skal sælge en livsstil, men i sig selv er de lige så indholdstomme som deres navne. Vít Soukup afslører i dem æstetikken af globaliseret konsumisme, hvor mennesket er reduceret til en katalogbruger. Også her berører han den tjekkiske erfaring, nemlig overgangen fra mangel til overflod, som er lige så tom, blot i en mere farverig indpakning.

Hans sidste cyklus, Armáda pro republiku (Hær for Republikken), vender tilbage til figurer af østtyske indianere, krigere fra avisbilleder og Kinder Surprise-æg, og actionhelte fra post-revolutionære film, som om de var moderne Blaník-riddere, måske de eneste, der var interesserede i at forsvare Švejks hjemland mod potentiel fare. Vít Soukup trækker igen ironien frem, selvom dens tone denne gang er mærkbart mørkere. Især i dagens kontekst er hans malerier uhyggeligt aktuelle.

Retro? er derfor ikke kun en påmindelse om hans værk, men også en tilbagevenden til de spørgsmål, han stillede. Hvad udgør tjekkisk identitet, hvordan og om overhovedet vores nationale værdier ændrer sig, og hvorfor vender nogle temaer tilbage med sådan en stædighed? Soukups cyklusser er udover andet også et kort over den nationale overlevelsespsykologi. Evnen til at ironisere sin egen situation, men samtidig tage den alvorligt, for netop denne tvetydighed er den måde, tjekkerne håndterer historien på. Det er en udstilling, der viser en maler, der kan være nutidig i enhver æra, fordi han i det mindste fornemmede, at fortiden i vores land aldrig helt forsvinder – den ændrer bare let sit ansigt.

Radek Wohlmuth

Tak til Markéta Soukupová, GAVU Cheb, Marek Collection og private samlere for lånene. Særlig tak til Jiří Gordon.