Memory of Touch: Kapitel II

Udstillende kunstnere fra Kunsthalle Praha's samling: Julie Béna, Josef Bolf, Tacita Dean, Milena Dopitová, Ferenc Ficzek, Emil Filla, Robert Gabris, Milan Grygar, Klára Hosnedlová, Anna Hulačová, František Janoušek, Zhanna Kadyrova, Běla Kolářová, Stanislav Kolíbal, Julius Koller, Endre Nemes, Louise Nevelson, Roman Ondak, Otto Piene, Teodor Rotrekl, František Skála, Société Réaliste, Adriena Šimotová, Václav Špála, Toyen

Inviterede udstillende kunstnere: Kryštof Brůha, Jakub Jansa, Valentýna Janů, Natálie Perkof, Barbora Zentková & Julia Gryboś

Memory of Touch (Paměť dotyku), en udstilling der udfolder sig i to kapitler, præsenterer den første omfattende visning af Kunsthalle Praha's kunstsamling. I stedet for at forstå samlingen som en fast og lukket helhed, stiller den historiske, efterkrigstidens og nutidige værker op side om side i dialog med inviterede tjekkiske kunstnere, hvis tanker og holdninger åbner samlingen udad og gør det muligt for nye resonanser at opstå.

Memory of Touch udspiller sig i en tid, der belønner kontrol, sikkerhed, konflikt og fejlfrie overflader, i et kulturelt landskab, der hylder effektivitet og synlighed, mens det skjuler det, der er ubevogtet, usikkert og ufuldkomment. Over for disse imperativer tilbyder udstillingen et stille modpol: den retter vores opmærksomhed mod skrøbelighed og sårbarhed, ikke som mangler, men som udtryk for modstandskraft. At være åben og forblive gennemtrængelig over for risiko er ikke svaghed; det er en bevidst form for nærvær og handling. Fra denne følsomhed træder vi ind i samlingen ikke som en lineær kronologi, men som en konstellation af øjeblikke, indtryk og ekkoer.

Kunsthalle Praha's samling fremstår her ikke som en kommentar til historien, men som en understrøm: stille, vedholdende og formende. Den stiller værker op side om side ikke som subjekter, men som atmosfærer. Ikke som lektioner, men som pulser, der spørger, hvad fortiden vækker i os, hvordan den lever videre i erindringen, og hvordan den fortsat former nutiden. Herfra vender udstillingen sig mod de inviterede nutidige kunstnere, en generation formet ikke af overgangen fra én stabil verden til en anden, men af et landskab af skiftende systemer, forsvindende sikkerheder og skrøbelige former for tilhørsforhold. Ikke til dem, der gentager fortidens former, men til dem, der har arvet dens følelsesmæssige registre: årvågenhed, brud og nødvendigheden af stille udholdenhed.

Gennem samlingen og de inviterede kunstnere opstår forskellige dialoger mellem intimitet og afstand, ubehag og glæde, det materielle og det flygtige. Disse spændinger etablerer skrøbelighed som metode snarere end tema, mens udstillingen udfolder sig i to supplerende kapitler: det første undersøger den som en form for modstand, det andet som en oplevet tilstand og tilstedeværelse. Sammen danner de én bevægelse, der forbinder æstetiske, historiske og affektive idéer. På tværs af generationer splintrer kunstnere formen, arbejder med ustabile materialer og forstyrrer koncepter for at vække en holdning, der afspejler verdener præget af brud, fra avantgardistiske eksperimenter og efterkrigstidens værker formet af censur til nutidige praksisser, der reagerer på økologisk, social og følelsesmæssig prekaritet. Disse lagdelte dialoger sætter med vilje et bredt spektrum af medier i forbindelse med hinanden, maleri, tegning, installation, skulptur, fotografi og video, og vækker fortiden inden for nutidens presserende forhold. Dermed bekræfter de skrøbeligheden som vores tids levende sprog: blød og alligevel modstandsdygtig, usikker og alligevel frugtbar.

Besøgende vil under udstillingen have adgang til en flersproget lydguide, udviklet i samarbejde mellem Kunsthalle Praha og platformen Cabinet of Wonders.

Kapitel I