Kære Adriena… Adriena Šimotová & Meda Mládková

Skrøbelig og intim er adjektiver, der hyppigst gentages i vurderingen af Adriena Šimotovás (1926–2014) værker. Men det bør også straks nævnes, at hun selv først og fremmest var modig og ukuelig. En kunstner, der tegnede med en kniv på papir, kunne ikke være frygtsom. En kvinde, der blev enke som femogfyrreårig og stod alene med en knap tolvårig søn, måtte være stærk.

Adriena Šimotová mødte Meda Mládková (1919–2022), den tjekkisk-amerikanske samler og senere grundlægger af Museum Kampa, i slutningen af tresserne. Da Meda Mládková i efteråret 1968 organiserede sin allerførste udstilling i Washington, D.C., der var dedikeret til grafik af nutidige tjekkoslovakiske kunstnere, valgte hun en af Adrienas tørnålsgraveringer til invitationen. Senere blev de to kvinder nære veninder, som holdt kontakten på trods af alderdommens begrænsninger og forværret helbred.

Udstillingen Kære Adriena… finder sted i anledning af kunstnerens 100-års fødselsdag, og dens kerne er den samling, der er skabt af ægteparret Mládkovy. Især værdifulde er tekstilcollagerne fra halvfjerdserne og de ti år yngre udskårne tegninger i lagdelt karbonpapir. Selvom Adriena Šimotová allerede har haft flere udstillinger på Museum Kampa, vil nogle af udstillingerne sandsynligvis være en opdagelse selv for elskere af hendes værker. Museum Kampas historiske samling på udstillingen suppleres med lån fra offentlige og private samlinger, som viser nogle andre aspekter af Šimotovás arbejde. Dette inkluderer især hendes malerier fra begyndelsen af halvfjerdserne, hvor hun reagerede på sin mands, Jiří Johns, sygdom og død, eller hendes seneste cyklus Schoulení (Sammenkrøbet) fra 2009–2010.

Udstillingen er ikke tænkt som en samlet retrospektiv, men som en påmindelse om venskabet mellem to ekstraordinære personligheder i tjekkisk kultur og en hyldest til radikaliteten og vitaliteten i Šimotovás værker. Selvom temaerne om hukommelse og sårbarhed samt menneskelig eksistens' flygtighed er markante motiver i hendes arbejde, er det, der er fælles for alle de forskellige aspekter af hendes værk, især bestræbelsen på ikke at gentage sig selv og at være maksimalt autentisk i sin fortælling om verden.

Kurator: Jan Skřivánek