Anders Sunna

Anders Sunna tilhører det oprindelige folk Sámi, hvis hjemland, kaldet Sápmi, strækker sig over de nordlige regioner af Norge, Sverige, Finland og Kola-halvøen i Rusland. Hans arbejde udspringer af konfrontationen med den fortsatte koloniale undertrykkelse af Sámi, idet kunsten positioneres både som et vidnesbyrd og et redskab i den politiske kamp. I malerier, installationer og performances trækker han på personlige og kollektive historier for at afsløre den strukturelle vold i statslige handlinger og især i reguleringen af rensdyropdræt i Sápmi.

Sunnas kunst kombinerer dokumentariske elementer, symbolsk billedsprog og tekst i storformat, collageagtige kompositioner, hvilket skaber et både umiddelbart og mangefacetteret visuelt sprog. Scener af konflikt og autoritetsfigurer flettes sammen med motiver fra sámi spirituelle traditioner og udfordrer fremherskende historiske fortællinger ved at indtage et perspektiv, der modstår udslettelse. Hans billedsprog er præget af presserende og direkte udtryk, samt humor. Hans værker konfronterer beskuerne med virkeligheden af kolonial vold – jordbeslaglæggelse, miljøudnyttelse og systemisk diskrimination – samtidig med at de mobiliserer kulturel hukommelse som en form for selvbekræftelse. Genstande som den samiske goavddis (tromme), som historisk blev forbudt og ødelagt, dukker op igen i hans malerier som tegn på åndelig kontinuitet og modstand. På denne måde aktiverer Sunna kunsten som et middel til at synliggøre vedvarende uretfærdighed.