Beethovenfrisen

Gustav Klimt designede den berømte Beethovenfrise til den XIV. udstilling af Vereinigung Bildender KünstlerInnen Österreichs Secession, som fandt sted fra den 15. april til den 27. juni 1902. På denne udstilling – udtænkt som en hyldest til komponisten Ludwig van Beethoven – fik ideen om det secessionistiske Gesamtkunstwerk sin bedste udformning. Under ledelse af Josef Hoffmann bidrog i alt 21 kunstnere til udstillingen.

Udstillingens centrum var Max Klingers Beethovenstatue, placeret i hovedrummet; ud over Klimts Beethovenfrise var der vægmalerier og dekorationer af Alfred Roller, Adolf Böhm, Ferdinand Andri og mange andre kunstnere. Udstillingens erklærede mål var at samle de individuelle kunstarter – arkitektur, maleri, skulptur og musik – under et fælles tema igen: "kunstværket" skulle opstå ud af samspillet mellem rumdesign, vægmalerier og skulptur.

Klimts monumentale vægcyklus befandt sig i den venstre sidehal, som udstillingens besøgende først trådte ind i. Et gennembrud i væggen åbnede op for udsigten til Max Klingers Beethovenstatue og henviste allerede ved indgangen til samspillet mellem arkitektur, maleri (Klimts Beethovenfrise) og skulptur (Klingers Beethoven).

Den XIV. udstilling tiltrak næsten 60.000 besøgende og blev dermed en af Secessionens største publikumssucceser. Derudover var den af fundamental betydning for udviklingen af Klimt og talrige andre deltagende kunstnere: idealet om samspillet mellem de forskellige kunstarter og det samarbejde, der blev afprøvet i Beethovens udstilling, blev succesfuldt videreført af bl.a. Wiener Werkstätte.