Frederik Marroquín

Frederik Marroquíns kunst beskæftiger sig med sammenfletningen mellem krop, objekt og rum og opfatter skulptur ikke som en statisk form, men som en koreografisk iscenesættelse. I installationer, performances og tegninger udvikler han det, han kalder „koreograferende skulpturer“ – arrangementer, der strukturerer bevægelser og samtidig aktiveres af dem. Værkerne undersøger, hvordan sociale omgivelser former kroppen, hvordan de styrer, begrænser og frembringer gestus. Hvad der især kendetegner hans arbejde, er den tætte forbindelse til publikum og de interaktioner, han etablerer med dem. Hans installationer er typisk beregnet til at blive rørt ved og rejser spørgsmål om, hvordan kroppen bevæger sig i rummet, og hvordan strukturer af ansvar og ejerskab forhandles.

Marroquíns installationer fungerer som dynamiske miljøer, hvor objekter optræder som aktører inden for en fælles koreografi. De guider, afbryder og reagerer og skaber dermed betingelserne for improvisation og møde. Hver krop, hvert objekt og hver rumlig betingelse overtager en del af handlingerne uden at kunne kontrollere dem fuldstændigt. Dette afspejler et queer forhold til vidensproduktion, hvor mellemmenneskelige relationer og den viden, der opnås gennem kroppen, er afgørende. I denne forstand kan kroppe blive steder for transformation. Det, der udfolder sig, er en praksis, der forstår bevægelse som en form for tænkning og relation. Ved at placere kroppen i et netværk af rumlige, materielle og sociale kræfter kan den udforske og konkretisere alternative former for legemliggørelse.