Yui Yaegashi

Yui Yaegashi udvikler sit maleri i en stringent, men åben, diskussion med systemer. Tekstile elementer var et vigtigt udgangspunkt for hendes kunstneriske praksis og tjente både som en formel komponent og som en konceptuel impuls. Hun arbejder primært med olie på små lærreder og bygger sine kompositioner på baggrund af selvpålagte regler. Disse fastlægger på forhånd format, palet, værktøjer og rækkefølgen af farvepåføring. Disse parametre begrænser ikke arbejdet, men frembringer det snarere, så hvert billede er resultatet af en struktureret og samtidig kontingent proces.

De intime dimensioner af Yaegashis malerier inviterer til nøje betragtning og trækker beskueren ind i et rumligt og tidsmæssigt møde med værket. På afstand virker kompositionerne som sammenhængende strukturer; træder man tættere på, falder de imidlertid fra hinanden i fragmenter, afslører aflejrede lag, skjulte gestus og øjeblikke af tøven, er lucide, derefter igen tvetydige, stabile, kun for at opløses i næste øjeblik. Tid synes at spille en vigtig rolle i dem: I en hurtig kunstøkonomi, der lever af opmærksomhed og kræver produktion, maler Yui Yaegashi i stille koncentration et olielag efter det andet og venter ofte i månedsvis på, at det ene tørrer, for at skjule den anvendte anstrengelse under det næste. En appel om langsomhed og uproduktivitet bliver således et middel til at trodse den tankeløse hastighed i den moderne kunstverden.