ADAM KOZICKI: ALLE I KRIG MED ALLE ANDRE

I sin nye udstilling kigger Adam Kozicki ind i internettets pulserende, rastløse hjerte – et rum, hvor kulturkrige udfolder sig uden ende, og fragmenterede informationsstrømme genererer følelsesmæssig spænding, der udvisker grænserne mellem fakta, mening og følelse. Kozicki nærmer sig nettet som et rige, hvor konkurrerende identiteter og værdisystemer støder sammen, og hver især hævder sin egen eksklusive retfærdighed. Samtidig bliver det et rum, hvor ønsker artikuleres og testes mod de skiftende grænser for, hvad samfundet anser for acceptabelt – og hvad det faktisk er villigt til at acceptere. Udgangspunktet for udstillingen var online reality-shows og døgnudsendelser som Fishtank LIVE, hvor sociale normer konstant – og bevidst – overtrædes, både i sprog og adfærd, for at tiltrække og fastholde seere. Deltagerne er indespærret i rum, der overvåges 24/7, ofte medbringende radikalt forskellige politiske synspunkter og drevet, mere end noget andet, af økonomiske vanskeligheder. Seere ser ikke blot begivenhederne udfolde sig, men kan gribe direkte ind gennem betalte beskeder, opgaver, vovehalser og andre former for interaktion. Udsendelsen bliver således både reality-show, performance, socialt eksperiment og laboratorium for magtrelationer på én gang. Kozicki nærmer sig dog ikke disse internetfænomener som blot kuriositeter, og han dømmer dem heller ikke fra en eller anden moralsk højborg. I stedet skildrer hans arbejde en verden, hvor virkelighed og spektakel bliver stadig sværere at skelne fra hinanden. Han ser digitale fællesskaber som mikrokosmos, der tilbyder deres deltagere en følelse af tilhørsforhold og accept, uanset hvor ustabil eller kompromitteret den måtte være, samtidig med at de også tilbyder muligheden for at forbedre deres materielle omstændigheder. Kozickis portrætter og klaustrofobiske interiører ligner scenografier – men uden stabile narrativer til at udfylde dem. Protagonister er uundgåeligt tvetydige: patchwork-identiteter fanget i en evig mutation, der interpenetrerer og falder fra hinanden ved efterfølgende projektioner. Titler på værker kunne antyde antihelte, transgressive enspændere; men kunstneren selv ser sine subjekter anderledes, som individer, der akkumulerer en særlig form for overskud: for mange følelser, stimuli og spænding, men også for meget nydelse. I disse stemningsfulde portrætter virker ansigterne velkendte og fremmede på én gang, som om hvert enkelt blev båret af en række forskellige mennesker; som avatarer, der cirkulerer mellem platforme, billeder og sociale roller. Som sådan skildrer hans malerier ægte følelsesmæssige og sociale liv, der trækker på både hans egne og nærtstående menneskers erfaringer. Ved at airbrushe oliemaling og akrylblæk på lærredet skaber Kozicki tætte teksturer, der får de repræsenterede figurer til at kollapse ind i deres baggrunde, hvor sidstnævnte antyder hjemmet. Selvom værkerne refererer til en verden styret af billeder, der både er genereret og distribueret digitalt, afviser Kozicki brugen af kunstig intelligens til at komponere sine værker. Uanset hvad han repræsenterer, er det født af menneskelig fantasi alene – af huskede scener, begivenheder og følelser – for derefter at blive repræsenteret i et af de mest traditionelle kunstneriske medier.